Kommentarer til denne net-udgave af afslutningsrapporten:

 

Materialet er ocr-scannet inden overførslen til HTML , det giver visse afvigelser i forhold til det oprindelige layout. Den oprindelige sidenummerering er bibeholdt, bl.a. af hensyn til eventuelle kommentarer med udgangspunkt i materialet.

Originale stavefejl er bibeholdt uændret - skulle nye være opstået hører vi gerne.

 

                                                               -------------------

 

Arealet syd for Køge Havn,  lokalplanlægning

for området omkring Vestre havnevej

 

 

AFSLUTNINGSRAPPORT AF 13. APRIL 2000

 

Arbejdsgruppen til belysning af modeller for

afviklingen af de nuværende lejemål i

området.

 

                                                                -----------------

 

Køge Kommune                                         Notat om Åbassinet

Teknisk Forvaltning                                  13. April 2000

Byplanafdelingen                                     Inge Alstrup

 

Indledning

I forbindelse med udviklingen af området syd for Køge Havn har Køge Kommune nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for erhvervs- og bierhvervsfiskerne, for øvrige erhverv og for fritidsinteresserne på arealet mellem åbredden og Vestre Havnevej og mellem Vestre Havnevej og Carlsensvej, samt for Havnen og Teknisk Forvaltning. Arbedsgruppen har haft til formål at belyse modeller for afviklingen af de nuværende lejemål.

Arbejdsgruppens medlemmer :

Robin Kvist

Finn Jensen

Helge Lærke

Børge Hansen

Mogens Andersson (smed)

Jørgen Birch, Værft

Jens Autrup, Skurrækken Bådelaug

Bent Slaaby, Snekken Bådelaug

Peter Frost, Fiskeriforeningen

Niels Peter Nielsen, Havnen

Torben Nøhr, Teknisk Forvaltning Flemming Petersen, Teknisk Forvaltning Peter Tuxen, Teknisk Forvaltning

Inge Alstrup, Teknisk Forvaltning

Der har været afholdt 5 møder:

25. januar 2000

16. februar 2000 med repræsentanter for amtets miljøkontor og Fi skeriinspektoratet

02. marts 2000 med repræsentanter for Køge Museum, hvor museet på eget initiativ havde udarbejdet en tapport.

16. marts 2000 med en mindre gruppe om specielt erhvervsfiskernes arealbehov.

04. april 2000, hvor gruppen afsluttede sit arbejde.

Repræsentanterne for erhvervs- og bierhvervsfiskerne, Skurrækkens bådelaug og Snekken bådelaug samt smeden som repræsentant for de øvrige erhvervslejemål har både mundtligt og skriftligt udtrykt behov og ønsker. Repræsentanter for de øvrige erhverv har udtrykt deres behov mundtligt. Erhvervsfiskerne Som gruppe vil ikke acceptere merudgifter i forbindelse med flytning og reetablering. Alle grupper ønsker fremtidige opsigelsesvarsler på min. 20 år af hensyn til investering i bygningsvedligholdelse 0.1. Ingen ønsker at flytte fra Åbassinet.

-1-

Erhvervsfiskerne har opstillet 3 modeller til løsning af fiskernes arealbehov og ønsker ikke en placering på Co11strpgrunden:

1. "Fiskerne bliver hvor de er, og foretager en passende oprydning og forskønnelse af   området, samt får en længere opsigelsesfrist."

2. "Fiskerne rykker sammen på Åbredden ved Vestre Havnevej. samtidig stilles der en oplagsplads (containerplads) til rådighed på 2-3000 m2. Den kunne evt. anlægges på Havneforpladsen i forbindelse med et kølerum, der formentlig skal etableres i forbindelse med en kommende fiskeauktion. Køge stevedores pakhus er måske også en mulighed i denne forbindelse. "

3. "Der etableres en ny fiskerihavn med tilhørende faciliteter på Køge Søndre Strand. Skitse vedlægges. Vi har hørt at Strukturdirektoratet giver 50% tilskud." (Obs ! Gælder ikke nyanlæg.)

 

Flytning fra arealet mellem Carlsensvej og Vestre Havnevej.

Alle lejemål kan opsiges fra kommunens side i henhold til gældende lejekontrakter med 3 måneders varsel. Dog ikke værftet, der har kontrakt. frem til 2012.

For at kunne udvikle Køge Kommunes areal mellem Carlsensvej og Vestre Havnevej er det nødvendigt at erhvervsfiskerne flytter herfra. Opgaven er derfor i første omgang at finde et egnet sted på eller i nærheden af Havnen, hvor der er plads til mindre skure 0g udendørs arealer til fiskernes daglige arbejde, samt oplags- og containerplads i tilknytning hertil eller et andet sted i nærheden

Fiskerne disponerer i dag over knap 5000 m2 i alt, og ønsket er sammenlagt ca. 6000 m2.

(Kortbilagene ses ved at klikke på "kortbilag")

Mulige placeringer.

Mulighed nr. 1.- se kortbilag

Det eneste areal, der samlet kan rumme fiskerne er Collstrupgrunden, og den er mulighed nr. l.

Fordelen for fiskerne er, at de får samlet deres areal eet sted, mens ulempen er grundens forurening.

Mulighed nr. 2. - se kortbilag.

En anden placering foreslås på matr. nre. 279 b og del af 279 p begge Køge Bygrunde. Placeringer afhænger af havnebestyrelsens godkendelse.

 

2

 

Havnen 14 (279 b) ejes af Paw Ibsen, 0g er til salg for 1,8 mill. Kr. Der ligger en rødstensvilla på grunden.

279 p ejes af Køge Havn. Der ligger i dag en telthal på grunden udlejet på månedlig basis.

Arealets placering 0g størrelse er udpeget under hensyn til nærheden til havnen og de skriftlige arealønsker fremsat af fiskerne. For at kunne imødekomme arealønskerne kan det være nødvendigt at inddrage gasbeholdergrunden til oplags- og containerplads i en periode.

Da der kun er tale om lager- 0g oplagsplads men ikke daglig arbejdsplads kan dette areal anvendes under forudsætning af, at arealet overfladebehandles til godkendelse af Roskilde Amt.

Begge arealer opdeles under hensyn til ønsker, 0g således at færrest mulige skal have yderligere containerplads.

De to arealer bør indhegnes med sortjærede plankeværker og udstyres med en aflåselig port.

Forholdene omkring lejemål, opsigelsesvarsel, priser m.v. er det for tidligt at sige noget om endnu.

Forholdet mellem Køge Havn og Køge Kommune .

Det er tanken, at fiskerarealet nævnt i mulighed nr. 2, skal administreres af Havnen og overgå til havneformål. Dog ikke gasbeholdergrunden, der med tiden overgår til parkeringsformål.

Når. Havnen skal udleje et areal til fiskerne, matr. nr. 279 p, kan det i en overgangsfase blive nødvendigt for Havnen at disponere OVer et areal til parkering, oplag og losning på Collstrupgrunden. Dette areal udlejes af Køge Kommune indtil funktionen kan flyttes Tilbage til Køge Havn, hvorefter arealet på Col1strupgrunden og gasbeholdergrunden overgår til Køge Kommunes parkeringsreserve.

Der kan eventuelt blive tale om magelæg mellem Havn 0g Kommune mellem arealer på søndre 0g nordre havn.

Arealet mellem Åbredden og Vestre Havnej

Det er opgaven, at beskrive 3 modeller for fremtidige forhold på Åbassinets bred ved Vestre Havnevej Som oplæg til en lokalplan for området mellem Carlsenvej, Åbassinet og Strandvejen/Toldbodvej.

På baggrund af pladsforholdene indgår følgende lejere ikke i modellerne, hvilket betyder, at lejemålene må opsiges. Det skal bemærkes, at repræsentanterne for lejerne ikke støtter opsigelserne.

 

3

 

På Carlsensvej opsiges:

16 E Niels Meyer

16 p John Larsen

16 O Jens Jørgensen

Vestre Havnevej opsiges:

3 m Bent Nielsen

3 p Torben S. Plsen

15 b Claus E. Olsen

15 c Harald Petersen

17 a Willy Borch

17 b Knud S. Nielsen

17 c Leo Szymaszko

17 d Lods Kurt Lykke

 

De øvrige lejemål indgår i de efterfølgende opstillede modeller. Udgangspunktet er,at arealet i princippet ryddes og efterfølgende

fordeles på nye måder Som beskrevet i 3 hovedmodeller:

. Model 1 rydder arealet helt

. Model 2 beskriver forskellige måder at bruge/bevare arealet

. Model 3 etablerer en passage langs vandet, og rydder kun den nordøstlige del af arealet.

Model 1 kan beskrives i to versioner.

a. Hele åbredden ryddes inclusive værftet. Det betyder, at arealet udlægges til et offentligt tilgængeligt friareal, hvor alle kan sætte både i vandet og Opholde sig, men der er ingen faste installationer ud over broer og ophalerpladser.

b. Som a, men værftet flyttes ikke.

Model. 2 kan beskrives i fire versioner.

a. Alle undtagen værftet opsiges, og der etableres 7 lodder af 100 m2 til de erhvervsfiskere, der i dag har en plads ved Åbassinet samt 300 m2 til en bundgarnsfisker.

b. Som a, men med plads til ca. 300 m2 til en smed frem til 2012

c. Som b, men med plads til ca. 650 m2 til fritidsformål, enten Skurrækken eller Fiskerhytten (Snekken) frem til 2012

d. Som b, men med plads til t0 fritidsformål, det vil sige både Skurrækken 0g Fiskerhytten (Snekken) frem til 2012.

Model 3 har kun én version.

Som eksisterende forhold, dog således at der etableres areal til offentlige formål på den nordøstlige del af bredden samt et 3 m bredt færdselsareal langs vandet med diverse stier til Vestre Havnevej.

 

4

(Kortbilagene ses ved at klikke på "kortbilag")

 

Model 1 a- se kortbilag.

Fordele og ulemper for brugerne:

Der er ingen fordele idet alle opsiges og skal flytte væk fra Åbredden.

Fordele og ulemper for kommunen som grundejer:

Fordelen er at arealet frigøres til offentlige formål straks. Ulempen er, at der skal findes plads til erhvervsfiskere og bierhvervsfiskere, ligesom værftet skal flytte før tid. Endvidere skal fritidsbådfolk og andre finde nye pladser i lystbådehavnen eller andre steder.

 

Model. 1 b - se kortbilag.

Modellen har de samme fordele og ulemper Som 1 a, bortset fra at værftet, Som ligger på en længere opsigelse (12 år), ikke opsiges.

 

Model. 2 a- se kortbilag.

Fordele og ulemper for brugere.

De fiskere, der i dag har behov for areal ved åbredden kan få det og placeres hver på ca. 100 m2 med et skur på ca. 40 m2. Skurene opføres af Køge Kommune 0g grund og skur udlejes til fiskerne. Bundgarnsfiskeren anvises en plads til placering af bundgarnspælene og kan leje et skur 0g grund i sammenhæng med de øvrige fiskere. Ulempen er, at Snekken 0g Skurrækken må flytte.

Fordele og ulemper for kommunen.

En stor del af arealet ryddes til offentligt tilgængeligt friareal, og erhvervsfiskerne kan forblive på arealet, 0g deres pladsbehov kan løses sammen med mulighed nr. 2 på N0rdre havn.

Hele arealet bliver ikke offentligt tilgængeligt.

 

Model 2 b - se kortbilag.

Fordele og ulemper for brugerne.

Fordelen er, at smeden som servicefunktion fortsat kan leje et areal. I øvrigt som beskrevet under 2 a.

Mode1 2 c 1- se kortbilag

Fordele og ulemper for brugerne.

Bådelauget Snekken i fiskehytten bliver liggende på arealet, dog med lidt indskrænket udeareal.

Skurrækkens bådelaug flyttes til lystbådehavnen, hvor der kan reserveres plads til både joller 0g skure i løbet af et års tid.

Fordele og ulemper for kommunen

Der bliver frigjort areal i den vestlige ende af åbredden hvor

værftet og skurrækken tilsammen giver arealet et lukket udseende i dag, men det er en mindre del af arealet, der åbnes for offentligheden.

 

5

Model 2 c 2: se kortbilag.

Fordele og ulemper for brugerne.

Bådelauget Snekken opsiges og må søge plads i lystbådehavnen som de første.

Skurrækken forbliver i første omgang, hvor den er. Man kan forestille sig, at Skurrækken opsiges til flytning Over en årrække på 2-3 år, og efterhånden som der er plads i lystbådehavnen. Ifølge lystbådehavnens udsagn vil der i løbet af et par år kunne skaffes jollepladser til 12-14 joller i sammenhæng med de øvrige jollepladser i lystbådehavnen. Der kan ligeledes skaffes pladser til nye skure

Fordele og ulemper for kommunen.

På lidt længere sigt fås de samme fordele og ulemper som i model 2 b.

 

Model 2 d - se kortbilag.

Fordele og ulemper for brugerne.

I model 2 d forbliver de tre brugergrupper i området, d.v.s. fiskerne, smeden, Snekken 0g Skurrækken. Alle får anvist enten nye eller lidt ændrede placeringer, men alle kan blive. Arealet bliver renoveret, der bliver bedre plads til de forskellige aktiviteter, og der kan sikres rimelige udlejningsforhold.

Fordele og ulemper for kommunen

Arealet bliver temmelig tæt bebygget/udnyttet af eksisterende lejere, men der åbnes muligheder for en passage til og langs åbredden, og der bliver muligheder for offentligheden til at sætte både i vandet og bruge arealet mere end det er muligt i dag. Der bliver ligeledes renoveret i den nuværende samling af tilfældige skure.

 

Model 3 - se kortbilag.

Fordele og ulemper for brugerne .

Modellen bevarer som den eneste størstedelen af det nuværende miljø. Alle forbliver på samme plads ved Åbassinet og de resterende ledige arealer udlejes til fiskere.

Dog skal der etableres et offentligt areal i nordøst og en 3 m bred sti langs vandet med diverse stikstier til Vestre Havnevej. Ulempen er, at de meget trange forhold, der i dag hersker på åbredden er uændrede og evt. forstærkes, samt at eventuelle kritisable brandforhold og sanitære forhold videreføres.

For erhvervsfiskerne er det acceptable alternativ en kombination af mulighed 2 og model 3. For de øvrige grupper er model 3 den acceptable model.

Fordele og ulemper for kommunen

Der er ingen fordele for kommunen, Som stadig vil have et for offentligheden utilgængeligt og uanvendeligt område. Hvis denne model vælges, skal der forhandles opsigelsesvarsler 0g huslejer.

 

6

 

Afsluttende bemærkninger

 

I forbindelse med afslutningen af nærværende rapport den 12. april 2000, har to af arbejdsgruppens medlemmer ønsket at præcisere følgende:

Jens Autrup har med brev af 11. april 2000 gjort gældende, at han opfatter det som en fejl, at lejemål 3p anføres som et af dem, der ikke indgår i modellerne 0g derfor foreslås opsagt. Jens Autrup peger på, at lejemålet er en del af Skurrækken, idet det benyttes uofficielt af to lejere, ligesom det på forskellig måde benyttes af Skurrækkens brugere.

Helge Lærke har med brev af 12. april 2000, på vegne a:f de syv erhvervsfiskere der er areallejere ved Åbassinet, ønsket at understrege følgende synspunkter. Man ønsker de eksisterende pladser ved Åbassinet bevaret som de er både med hensyn til størrelse og bebyggelse. Man mener endvidere, at kommunen skal dække alle udgifter i forbindelse med en flytning, ligesom kommunen ved en flytning skal opføre nye bygninger i samme størrelse Som de eksisterende og overdrage dem til lejerne vederlagsfrit.

 

 

7