I anledning af Mogens Anderssons 50 Års fødselsdag bragte Dagbladet denne artikel.

Smeden ved Åbassinet

 

 

Smeden ved Åbassinet.

Sådan benævnes Mogens Andersen oftest. Men han er strengt taget ikke smed, han er maskinmester med en fortid som maskinarbejder. Det forhindrer ham dog ikke i at udføre smedearbejde – og alt muligt andet, der har med metaller og teknik at gøre. Ikke mindst arbejde, der har maritime relationer. Det har han gjort i snart 20 år, og det bliver han ved med.

Også selv om der er ved at være bud efter det, der har været omdrejningspunktet for størsteparten af hans liv: Åbassinet ved Køge Havn – eller rettere, det tilstødende landareal.

Jeg håber ikke, der kommer til at ske så meget her, som politikkerne ønsker. De vil rydde området og så græs, så her kan blive helt dødt. Det er det værste, de kan gøre ved os, som har færdedes her hele vores liv. Men jeg er da glad for, at jeg kan nå at holde min 50 års fødselsdag her i Fiskerhytten, siger Mogens Andersson.

 

Giver sig ikke godvilligt.

Han og de øvrige brugere af Åbassinet og dets omgivelser vil ikke give sig godvilligt. De kæmper på forskellige fronter fortsat for at få lov til at beholde deres skure, værksteder, stejlepladser m.m.

Ingen kan anvise os et bedre sted. Her er alt, hvad vi har brug for. Hvor skulle jeg f.eks. kunne have en bedding til ophaling af både, hvis jeg må flytte. Og der er trods alt erhverv svarende til 30 arbejdspladser her ved Åbassinet – foruden de fritidsaktiviteter, der foregår her, forklarer Mogens Andersson.

Men spekulationerne om fremtiden giver ikke skår i de forestående fødselsdagsfestligheder.

Nej jeg er vant til at klare mig selv, så jeg finder nok på noget uanset, hvordan det går. Jeg har da ikke tænkt mig, at jeg skal lave andet end det jeg gør – men det kan selvfølgelig blive mere besværligt.

Mogens Andersson er født i Betlehem sogn på Østerbro i København, men han voksede op i Køge, idet forældrene flyttede hertil i 1955. Faderen var lods, og Mogens Andersson voksede op med havnen og havnemiljøet tæt inde på livet.

Jeg havde ikke været i Køge mange dage, før jeg skvattede i vandet første gang. Det var i Åbassinet, hvor jeg var med, da lodsbåden skulle på bedding.. Heldigvis blev jeg hurtigt hevet op på det tørre igen, og så var tonen for min barndom ligesom slået an – det skulle være noget med vand.

Den unge Mogens begyndte med at sejle i sejlklubben KMS, der dengang havde til huse i Åbassinet, og han var ofte med lodsbåden, når faderen var i aktion. Han var interesseret i mekanik, og allerede som 12-årig vidste han, at han ville være maskinmester.

Men først skulle han lære et håndværk, og det gjorde han på Tureby værk. I 1969 var han udlært som maskinarbejder. Indtil han skulle aftjene værnepligt – selvfølgelig i søværnet – havde han et par job på land og havde en vinter hyre på en trawler fra Rødvig. Efter soldatertiden arbejde han igen som maskinarbejder en tid, og i 1972 begyndte han at læse til maskinmester.

 

Ud at sejle

Da han havde bestået eksamen i 1975, tog han ud at sejle. Det var med rederiet Stærke Line fra Marstal.

Han Kom rundt i det meste af verden, men sejlede i længere tid i Middelhavet.

Jeg var glad for at være ude at sejle, men jeg ville gerne slå mig ned på land på et tidspunkt, og da KMS skulle flytte til Køge Lystbådehavn, købte jeg i 1979 klubbens værkstedsbygning, bedding o.s.v. på Vestre Havnevej, og ved årsskiftet 1979/80 begyndte jeg for mig selv med maskin- og smedeværksted. Siden har jeg aldrig tænkt på at tage ud at sejle igen, forklarer Mogens Andersson.

Efter sit første år som selvstændig giftede han sig med Grethe, og parret fik to sønner. Forretningen gik fint, og havde efter nogle år 7 ansatte foruden "mester" og hustru. Det var i årene med den store tilstrømning af jyske fiskerbåde, der var mest bud efter værkstedet ved Åbassinet. senere aftog trafikken af fiskerbåde til Køge havn i en periode, og det faldt meget bekvemt sammen med Mogens Anderssons ønske om at trappe lidt ned – der var simpelthen for megen fart på i forhold til firmaets udviklingsmuligheder. Nu er der fundet en balance med mester, svend og gerne en lærling og den passer fødselaren fint.

Et grimt fald under arbejdet på et skib i Køge Havn for 10 måneder siden satte ham ud af spillet i syv-otte måneder, men nu er han på ny oppe på fulde omdrejninger – næsten.

Man skal ikke lade sig narre af de tilsyneladende beskedne forhold, virksomheden fungerer under. Næsten alle tænkelige – og undertiden også utænkelige - opgaver løses og er løst . fra reparation af en kirkenøgle til udskiftning af en 800 hestes skibsmotor. 75 procent af opgaverne har erhvervsmæssig maritim karakter - omfatter fortrinsvis fiskefartøjer - mens resten er almindelige smedeopgaver på land, motor – og andre reparationer på lystbåde, salg af reservedele, brændstof og olieprodukter – og meget mere.

I årene 1979-96 var Mogens Andersson tillige – sammen med bl.a. faderen – med i et konsortium, der udførte slæbebådsservice med Køge Havn som udgangspunkt.

Han har taget kystskippereksamen og fået radiocertificat i sin læretid, så han kunne sejle konsortiets slæbebåde, først Jensigne og siden den større Robust.

Fritidsinteresser er det ikke blevet til så meget med i den tilværelse, Mogens Andersson har valgt at have. Men han har dog en enkelt, skydning. Han er medlem - i øvrigt også af bestyrelsen – i Køge skytteforening, hvor han sammen med sønnerne dyrker den ædle kunst at søge at ramme plet med pistol eller riffel.

Fødslesdagen markeres i Fiskerhytten i morgen, Lørdag, med åbent hus i Fiskerhytten, Vestre Havnevej 5, fra kl.12.

pbc-