De ældst fundne bolværker ved Fændediget findes ganske få meter fra gaden, idag ca 2 m. under terræn. Bolværket er lavet solidt og godt, og det stod næsten intakt, da museet undersøgte det for nogle Ar siden. Normalt var der rammet pæle ned og på indersiden sat vandrette planker, men der kunne også indgå genanvendte skibssider fra udtjente, klinkbyggede fartøjer. Træet var stadig velbevaret på grund af den konstante fugt; det blev stående og beskyttede åbreden, når man siden anlagte en ny bolværksrække Ca. 8 m længere mod syd. Det "indvundne" område blev bevidst fyldt op med kasseret husgeråd, måltidsrester og andet affald, der hobede sig op i metertykke lag. Når området så igen var rimeligt plant, satte man endnu en bolværksrække op 8 m længere mod syd og gentog opfyldningen. De tre rækker er nu gemt under tykke planeringslag og kan omtrent dateres fra 1400-1650; i det tidsrum blev grundene forlænget med 16 m. Formodentlig gemmer der sig stadig et eller flere ældre bolværker under Fændediget. I Vestergade er der også undersøgt flere bolværksrækker, her bar man indvundet op til 60 m (fig. 10).

Undersøgelserne viste også, at man på de forskellige grunde tilsyneladende bar bygget bolværker på samme tid, men fyldt dem op hver for sig. Man valgte altså at komme af med byens affald langs åens bolværker og i stedet hente sand, måske fra uddybning af voldgraven, ind på byens grunde. Og i takt med at lagene voksede, måtte man også hæve gaderne.

Brolægninger af vandrullede flintknolde blev flere gange omhyggeligt taget op og lagt ned igen på nye sandlag. I andre byer har man tilsyneladende smidt sit affald ud næsten lige uden for døren, så kulturlagene blev meget tykke. I Ribe har man f. eks. målt det til 5 - 6 m og ned til 7 m ved Riberhus.

På det ældste kort over Køge kan man se en indgravning i åbrinken med et kajlignende anlæg lige øst for Køge Bro og der har op til vore dage altid været et mindre, umatrikuleret trekantet område, som kan tolkes som en tidligere havneplads. Bolværket tættest på havnen er desuden konstrueret lidt kraftigere end længere mod øst (fig.11).

Fig. 11. På kortudsnittet ses den gamle åhavn indgravet langs Fændediget muligvis med angivelse af en kaj Den østlige del er siden fyldt op og blev en offentlig plads. (Efler Dallbergs middelalderkort fra 1659).

Stedet omtales som havn, men i de lidt senere kilder. Målt med nutidens øjne har den ikke været stor, men der har dog været plads til flere af datidens fartøjer ud over pramme. Man har kunnet sejle ind til byens nerve. Der med sin bredde har lighed til en oprindelig torvegade, som

især kendes fra de gamle middelalderbyer. Ydermere fører den op til det store centraltorv, der med sine to tønder land er Danmarks største.

I begyndelsen af 1400-tallet valgte man at anlægge en ny havn længere ude mod bugten, hvor fiskerihavnen er nu. Samtidig lettede man adgangen til kysten ved at anlægge Bolværkestræde, nu Jenbanegade. Men åens vanddybde var en forudsætning for at have en havn, så den blev målt i slutningen af 1600-tallet og var da ca. 2 m bag Vestergade byens vestende, ved Fændediget 1,9 - 3,4 m og den nye havn ved åens udløb 2 - 3,5 m. I byens storhedstid I senmiddelalderen var havnen ved Fændediget blevet for lille og besværlig at komme ind til.

I Svendborg har man ligeledes undersøgt velbevarede middelalderlige bolværker fra omtrent samme tid, hvor der blandt andet er anvendt risknipper og skibsdele. samt en lille landingsplads, der var gravet ind i brinken. Det er tolket som

en privat anløbsplads. Ellers er der næsten ingen arkæologiske udgravninger ved danske havne, selv om mange købstæder er havnebyer Det er just heller ikke nemt med det ret så enkle udstyr. arkæologer normalt har til rådighed. Til gengæld er det meget spændende, da bevaringsforholdene er så gode.

Undersøgelserne af bebyggelse, befæstning og havnefront gav et godt indtryk af det middelalderlige havnekvarter. Det har krævet store resourcer at få den gamle strandbred gjort egnet til bebyggelse, og man kan næsten gå ud fra, at knapt halvdelen af kulturlaget består af tilført sand. På Emil Holst grunden vil det måske svare til godt 2500 læs sand fra datidens kærrer.

De ti bygninger, der blev undersøgt nærmest åhavnen, har ligget omtrent samme sted I århundreder. Nærmere Brogade har diget forløbet lidt nordligere end idag, og de ældste huse findes lidt indenfor, først senere blev der opført gavlhuse og smøger helt ud til Fændediget. Der har I de forløbne år været mindst to huse samtidigt foruden forgængere til bygningerne ud til Brogade, så man har haft en høj bebyggelsesprocent I den vestlige halvdel og I senmiddelalder også langs Fændediget, hvorimod man bag de østlige gavlhuse og nærmere kysten tilsyneladende har udnyttet pladsen til have og græsning.

De fleste huse har formodentlig været benyttet som beboelse, men der kan tidligt have været tømrer eller bådebygger inde på grunden. En brolægning med grebning I hus D kunne tolkes som en stald, og formsten med slibefurer kunne tyde på en håndværker ved hus H. Renaissancehus I havde en kælder, som kendes I stort tal Køge langs byens handelsstrøg; de stammer både fra middelalder og renaissance. Den store bygning J kunne have været et pakhus, inden det nuværende pakhus blev opført i 1853 (fig. 12).

Husene er alle bygget I tidens almindelige byggeskik. De adskiller sig ikke synderligt I størrelse eller byggeskik fra andre byhuse. Fund af megen tegl også som tag, er nok mere karakteristisk for byhuse end huse I bindingsværk, som stadig præger landbebyggelsen. Det var desværre ikke muligt at afdække et hus fuldstændigt, men umiddelbart ser de mere solide og større ud end de våninger, der fandtes I Sct. Gertrudsstræde.

Derimod viser kvaliteten i fundene, at beboerne har været mere velstillede end i andre af byens kvarterer, hvad man også senere kan se ud fra skattetakseringen.

Der var ikke de store fundmængder på grunden, da man blandt andet har udvidet havnepladsen ved at hælde køkkenaffald ud mellem boldværkerne. Åens leje blev da forrykket mod syd, hvor der ellers var frodige engarealer til græsning. Ved at benytte arkivalier kunne man nok befolke husene i de senere perioder, men arkæologisk kan man formode, at der i middelalderen ofte har været velhavende købmænd, der har boet og virket på denne store grund direkte ud til åhavnen.

Ved de udgravede huse og langs fændediget , blev der fundet mindst fem brønde. Det kunne tyde på, at de enkelte ejendomme har ligget tæt og haft egen drikkevand trods den korte afstand til åen. Indtil for nylig lå grunden ret åben ud til Fændediget, da forhusene følger gadelinien i Brogade. Men i senmiddelalderen i byens storhedstid har der desuden ligget gavlhuse helt ud til fændediget med brolagte smøger ind på grundene . Husene kan have ligget ganske tæt og dannet en smuk front ud til åen og havnen, som man stadigt kan se i flere nordeuropæiske havnebyer som f.eks Lübeck og Gent (Fig.13)

Ovenstående er et uddrag af årsskriftet "Køge museum 1993" og bringes efter tilladelse fra Køge Museum.