Åbassinet må bevares som historisk havnemiljø

 

Det vidner om en uhyggelig mangel på historisk indsigt og fornemmelse, at man overhovedet kan komme i tanke om at flytte eller nedlægge de nuværende funktioner i Åbassinet.

Der er  - som Palle Lauring for mange år siden gjorde opmærksom på . tale om et unikt stykke Danmarks-historie: Nemlig den eneste tilbageværende å-havn i Danmark, der stadigt er i funktion på dagens betingelser, men med ubrudte rødder helt tilbage til middelalderen, hvor mange købstæder med Å-udløb havde samme slags anløbsplads.

Noget sådant nedlægger man ikke - det værner man om og viser stolt frem til gæster og borgere.

Derfor kunne man måske formå borgmesteren til at formidle én eller anden åbning af området, så vi der ikke har grund dér, kunne få et tættere kik end dét, man kan få fra de offentlige vejbroer.

 

Jens Hauge

Stevnsvej 9

Køge