Lad os få lov at bevare kulturskattene

"Tag vare på kulturmiljøet i Roskilde Amt" lyder overskriften på en pjece fra Roskilde Amt. Den gennemgår flere af de kulturværdiskatte i amtet, vi sætter pris på: kirker, fortidsminder osv. Der er også en bemærkning om Åbassinet i Køge: "Åbassinet i Køge har ligesom Jyllinge Fiskerihavn udviklet sig over årtier og er i dag det synlige resultat af mange menneskers erhvervsudøvelse og fritidsbeskæftigelse. Åbassinet har givet plads til både de erhvervsbetonede og de rekreative aktiviteter. Der er tale om et selvgroet fristed for de mange forskelligartede gøremål, der tilsammen udgør kulturmiljøet omkring havnen" (Dit kulturmiljø ..., s. 21). Det vil Køge Byråd gerne ødelægge. Det grimme uensartede kulturmijø skal vige for det dette byråds svar på Torvets pølsebod. I JyllladsPosten (23/5) udtaler viceborgmester Torben Hansen (S): "Vi vil bygge noget ens og noget pænt, der opfylder samme formål som nu". Jeg forstå ikke, at man ikke for længst har haft samme tanke med Kirkestræde og Brogade. Det er sgu da grimt med alle de gamle og selvgroede bygninger. Sådan tænkte man over hele landet i tresserne, og sådan tænker kommunalrødderne i Køge i det ny årtusinde. Og hvis borgerne protesterer, kan byrådet berolige: "Vi bygger noget som har samme funktion". Hvis man ikke har blik for det spændende og farverige i Åbassinets nuværende miljø, så er man gjort af et primitivt stof. Talibanerne i Afghanistan gjorde uoprettelig skade på deres kulturskatte. Lad os få lov at beholde vores, hvor små de end kan synes!

 

Med venlig hilsen

Ib Ulbæk

Grundtvigsvej 15

4600 Køge