Dagbladet d.15.02.2000

Åbassinets fremtid

Jeg læser i dagbladet den 10 februar 2000, at åbassinet har fået en støtteforening, og jeg noterer mig, at der blandt støtterne er en del aktive politkkere. Jeg vil håbe at deres oprigtige mission er at arbejde for åbassinets bevarelse, og ikke deres egne politiske ambitioner. Efter at have læst støtteforeningens hjemmeside, bliver jeg nødt til at komme med et par bemærkninger til indholdet. På siden "Bevar Åbassinet" står blandt andet: "Forslaget om udslettelse af Åbassinet blev vedtaget med 21 stemmer i byrådet, altså enstemmigt". Det var ikke et forslag om udsletningaf Åbassinet; men et foreløbigt forslag til en lokalplan for området syd for Køge havn.

For at ingen skal være i tvivl om, hvad der skete på det byrådsmøde, hvor dispositionsplanen blev vedtaget, vil jeg gentage det her : Efter forvaltningens gennemgang af planen rejste jeg mig op og udtrykte min utilfredshed over den fremtidige anvendelse af Åbassinet, idet jeg ikke ønskede at området blev ryddet. Da beslutningen blev læst op, noterede jeg mig,a t mit "forbehold" ikke var taget med, hvilket jeg gjorde opmærksom på. På dette tidspunkt får jeg at vide, at jeg ikke har gjort opmærksom på, at jeg ønskede at tage et forbehold for Åbassinet fremtidige anvendelse.

Da forslaget til plandokument nr. 8 ("Kystområder") kom til afstemning i byrådet den 17.september 1996, blev beslutningen godkendt. I referatet står, at "Ole Christensen bemærkede, at han ikke kan tilslutte sig forslaget vedrørende Åbassinet".

Når mine bemærkninger ikke kom med i referatet skyldes det formentlig, at mine forbehold kom særdeles ubelejligt. Man havde helst set et enigt byråd, så borgmesteren et par dage efter kunne gå i pressen og meddele, at et enigt byråd har godkendt dispositionsplanen. Det gjorde han også, men han glemte at gøre opmærksom på mine bemærkninger omkring Åbassinet. Siden da har han- og for den sags skyld også andre politkere - gjort hvad de kunne for at fortælle befolkningen at jer er utroværdig. I en udsendelse i TV-Lorry brugte borgmesteren følgende ordvalg i sin omtale af mig: "Mat i knæene","fodfejl", og "sov i timen", samt et udvalg af bandeord.

Det er åbenbart ikke gået op for hverken borgmesteren eller for den sags skyld, støttegruppen for Åbassinet, at jeg siden 1996 i læserbreve i blandt andet Dagbladet, har gjort opmærksom på, at jeg ønsker at bevare Åbassinet.

På internesiden skriver støttegruppen også: "Skriv et personligt brev til et eller flere af byrådets medlemmer". Hvad syntes I de skal skrive til mig?

Jeg læser videre på internettet: "Vi vil gerne have mange synspunkter på situationen omkring Åbassinets rydning".., og I slutter af med at nævne navne på personer, der har haft læserbreve i aviserne: Karin Larsen, jems Hauge, Niels Rolskov, Smedens Fødselsdag, Erling Leonhardt og Karin Larsen (en gang til). Jeg har skrevet ca. 20 læserbreve. Ikke et eneste af dem er nævnt. Der gik vist politik i det. Eller også ønsker man ikke min støtte. Men uanset om man ønsker min støtte eller ej, vil jeg stadigt have den samme mening om Åbassinet, og om nødvendigt, vil jeg kæmpe alene.

Når den endelige lokalplan for området kommer til behandling i byrådet, vil jeg tage det forbehold, som jeg åbenbart ikke fik taget ved behandlingen af dispositionsplanen.

Til sidst.. Det glæder mig at se, at SF tilsyneladende er begyndt at blive mat i knæene (for at bruge borgmesterens udtryk) og at dansk Folkeparti kalder Åbassinet for "en perle".

På trods af mine udgydelser vil jeg ønske støttegruppen for Åbassinet god vind i sejlene, for når alt kommer til alt, er det jo Åbassinets fremtid vi begge kæmper for.

Peter Moris(V)

Medlem af Køge Byråd