SF - Pressemeddelelse om medlemsmøde
Åbassinet

På SF’s medlemsmøde torsdag den 27. januar fik vi en meget grundig gennemgang af dispositionsplanen for det sydlige havneområde, hvor fokus især var på Åbassinet.

En medarbejder fra teknisk forvaltning gennemgik planen. Der blev stillet opklarende spørgsmål fra medlemmerne og mistro til projektets gennemførelse var der også fra enkelte.

Holdningen var dog alt i alt, at der bør "ryddes op" ved åbassinet. At oprydningen skal ske i samarbejde med de berørte parter, altså fiskerne. SF mener, at det vil være muligt at finde en løsning, der tilgodeser fiskernes behov, samtidig med, at der gives adgang til området for borgerne i almindelighed. SF finder det som en god ide, at der bygges boliger på grunden imellem Vestre Havnevej og Carlsensvej.

SF’s medlemmer er noget uforstående overfor kommunens ringe åbenhed omkring projektet. SF opfordrer hermed Køge Kommune til at afholde et offentligt møde inden lokalplanforslaget foreligger engang i eftersommeren.

Det er rimeligt, at borgerne kan få ren besked om, hvad dispositionsplanen handler om.

Bente Nielsen, formand for SF og politisk ordfører i byrådet