Artikel fra Dagbladet (Erik Nielsen)

Begrænset succes med telefondialog

S kom i kontakt med flere på Torvet

- Vi vil godt i dialog med folk, og der er ingen tvivl om, at det er på Torvet lørdag formiddag, at det sker, siger socialdemokraternes borgmesterkandidat, Torben Hansen om to initiativer på henholdsvis Køge Torv i lørdags og via telefon, hvor man kunne stille spørgsmål til S i går.

Med Torben Hansens egne ord, så var den åbne telefonlinie til Specialarbejderforbundet hovednummer i Køge, hvor borgeren kunne stille spørgsmål til S, "en begrænset succes".

Der var nogle ganske få som ringede for at få en snak om de politiske emner som der var lagt op til: Familie, skole, sundhed, sygehuse samt et rummeligt arbejdsmarked og ældreomsorg.

- Det er klart, at der var flest, som ville stille spørgsmål til Åbassinet. Det er det som optager folk lige nu, og det er meget naturligt, forklarer Torben Hansen, der tror på, at man kommer et skridt videre i den debat allerede i morgen, hvor den arbejdsgruppe, som er nedsat til at finde en brugbar løsning for så mange som muligt ved Åbassinet, afslutter sit arbejde med et sidste møde.

Hvor telefonen ikke viste sig særligt succesrig, var gav det anderledes pote for S at stå på Køge Torv i lørdags. Her gik snakken, og ifølge Torben Hansen blev det endog til et par nye medlemmer.