Brugerne af arealerne langs Åbassinets bredder udgøres af en blanding af erhvervs- og bierhvervsfiskere, fritidsfiskere og kystjægere, bådværfter, smed samt historisk interesserede (i foreningen Snekken), og området har et fælles samlingssted i Fiskerhytten.

Ønsket om en lokalplan for området som særlig helhed er opstået pga. diskussioner om områdets fremtidige anvendelse, der har affødt forskellige officielle forslag, spændende fra en bevaring/beskyttelse af områdets nuværende karakter, til en total rydning af området med henblik på omdannelse til et sammenhængende offentligt friareal.

Områdets nuværende brugere har naturligvis en interesse i en bevaring/beskyttelse af åbredderne, hvis funktioner i sin fremtrædende form er resultatet af mange årtiers udvikling, men hvis øjeblikkelige status i høj grad er præget af den usikkerhed, der gennem de seneste ca. 10 år har været om en evt. ny anvendelse af arealet, som befinder sig på lejet grund, ejet af Køge Kommune.

Forslaget til en lokalplan udspringer af et ønske om at sikre bevaring/beskyttelse af det specielle miljø, og med henblik på, at en naturlig udvikling/benyttelse som følge af kendte og/eller senere opståede behov kan finde sted.

Det er et udtalt ønske, at området snarest kan udvikle sig på sikker grund, dvs. uden en trussel om ændring/nedlæggelse af nuværende funktioner. Det skal ske på en måde der muliggør en mere harmonisk samlet bebyggelse, uden at det nuværende miljø går til. Kort sagt bør en raffinering af området indledes, uden at de åbenbare miljømæssige kvaliteter sættes over styr.

Samtidig skal det være muligt, at området, gennem lokalplanen, kan gøres i højere grad offentligt tilgængeligt som det rekreative område, det allerede er, og på trods af, at der er erhvervsmæssige funktioner for byens fiskere i området.

Forslaget er udarbejdet gennem en række samarbejdsmøder mellem erhvervsfiskere, fritidsfiskere, jollerestaureringsfolk, smed og Åbassinets venner.

Områdets oprindelse rækker langt tilbage i tiden, som en tidlig del af Køge bys interessante historie som søkøbstad.

Udviklingens hovedtræk er beskrevet grundigt i en redegørelse/kulturhistorisk rapport udarbejdet af Køge Museum i 2000.

Herfra citeres frit og i uddrag:

"Arealerne på begge sider af Åbassinet henlå længe ubebygget, hvilket fremgår af kort og gamle fotografier. I forbindelse med etableringen af jernbanen fra Køge til Næstved blev der bygget en jernbanebro over Åbassinet i 1870. Det var første gang man i århundredet på ny "slog bro over åen" siden Brogades Sønderbro. Helt frem til omkring 1916 henlå området nærmest uændret med den daværende uregulerede kystlinie mod nord og langs vestsiden af Åbassinet.

For at lette adgangen til området blev der omkring 1905, samtidig med etablering af Søbadeanstalt helt ude ved havneudløbet, bygget en smal træbro over Køge Å’s udløb.

I årene 1916-18 fulgte de store udvidelser af havneområdet mod syd. Den smalle træbro blev fjernet og erstattet af en klapbro.

Der blev opført en ny mole ved bortgravning af jord på havnens sydside, Søndre Kaj blev anlagt, og der skete en uddybning af vanddybden i Åbassinet til 3,5 m.

I 1930 forelå de første skitser til anlæggelsen af Toldbodvej samt nye havnespor, og på det tidspunkt får Åbassinet sin nuværende udformning. Planerne blev imidlertid først påbegyndt i 1943 og afsluttet i 1947.

Åbassinets vestside var uden egentlig vejforbindelse og ’maritime’ virksomheder.

På østsiden mellem Åbassinet og Carlsensvej lå allerede fra ca. 1933 tre virksomheder, det resterende område var endnu ikke disponeret. Vestre Havnevej eksisterede kun som et par hjulspor.

I 1940’erne anlægges de såkaldte "fiskepladser" på begge sider af Vestre Havnevej. Resten af arealet blev benyttet som cirkusplads, dog blev den sydlige del udlagt til oplagsplads.

På det tidspunkt var halvdelen af Vestre Havnevej anlagt som asfalteret vej, resten var en smal grusvej, indtil den sidst i årtiet blev ført igennem i

fuld bredde. Endnu i 1955 fandtes der – bort set fra de tre bebyggede grundstykker og en bunker – kun enkelte redskabsskure og tjæregryder på arealet nærmest klapbroen. Denne blev fornyet i 1967.

UDVIKLING AF BEBYGGELSE

Køge Museums rapport givet et godt overblik over såvel bebyggelse som skiftende udnyttelse, og der citeres frit herfra:

"Bebyggelsen og de maritime aktiviteter omkring Åbassinet har tilbage i tiden naturligvis været præget af, at Køge Havn var hjemsted for træskibsbyggeri og bådværft foruden fiskeri.

Efter disponeringen af det sydlige havneområde flyttedes i 1915 et ældre bådværft fra havnens sydside til Åbassinet, som den første bebyggelse, i bunden af Åbassinet. Senere fulgte endnu et værft ved siden af.

I dag ejes sidstnævnte bygning af Westh Bådudstyr.

Først i 1940’erne flyttede det ene værft mod nord på vestre side af Åbassinet på grund af anlæggelsen af Toldbodvej, der kom til at gå lige igennem det gamle bådværft. I 1989 blev dette værft overtaget af Birch’s Både–og Skibsværft.

Ud over de to værfter etablerede entreprenørfirmaet Nielsen & Storm sig ved Åbassinet før 1933. Firmaet startede som "vandbygger" og var med til at bygge store dele af havnen.

I 1935 lejede Køge Motor- og Sejlklub (KMS) et grundstykke nord for Nielsen & Storm og opførte deres klubhus. Klubben flyttede i 1979-80 til den nye lystbådehavn. Ved flytningen købte 16 fiskere det gamle klubhus – nu ’Fiskerhytten’. Dele af arealet omkring klubhuset blev benyttet til oplagsplads for både om vinteren. Der var desuden ført spor over den nuværende vej fra ophalingsstedet nede ved åbrinken til arealet øst for klubhuset. Ophalingsrampen eksisterer endnu, og benyttes i dag af havnesmeden, ligesom pladsen foran "Fiskehytten" stadig tjener som oplagrings- og reparationsplads for både og således indgår som en del af områdets erhvervsmæssige interesser.

I 1946 var resten af de udlagte grundstykker betegnet som "Fiskepladser", hvoraf hovedparten lå mellem Vestre Havnevej og Åbassinet, og fiskerne havde deres stejleplads på østsiden af Vestre Havnevej. På de anviste fiskepladser optræder i 1946 kun et enkelt redskabsskur (i dag 17A), der bortset fra Fiskerhytten må være Åbassinets ældst bevarede. I 1950’erne blev flere andre skure opført.

I 1961 opførtes første del af den store pakhushal på fiskernes gamle stejleplads,der da kun blev benyttet af et par fiskere, som her tjærede deres garn, hvilket oprindeligt fandt sted også på det gamle område ud til Åbassinet.

Efterhånden blev der brug for mere plads til fiskernes redskabsskure. Flytninger af KMS og Nielsen & Storm frigav arealer, som nu blev udnyttet til nye fiskepladser, og samtidig etableredes ’Skurerækkens Bådlav’.

Flere af fiskerne etablerede sig fra 1950’erne og fremover til ca. 1985 gradvis med garnhuse og redskabsskure på den nye plads i den sydlige del af området, i det såkaldte "Benbrækkerstræde".

BELIGGENHED OG KARAKTER

Områdets enestående beliggenhed og karakter skildres af Køge Museum således:

"Åbassinet udgør den nordligste del af Køge Å’s sidste slyngning – mellem Toldbodvej og klapbroen på Carlsensvej – før åen løber ud i den egentlige Køge Havn.

På begge sider af bassinet ligger en række erhvervsbygninger, huse, skure samt skibe og både ved broer og fortøjninger. Alt sammen indgår i et aktivitetsfelt, hvis sammensatte mønster omfatter fiskeri og service til fiskerne, fritidssejlads samt flere andre erhvervs- og fritidsinteresser. Området er desuden udgangspunkt for en række fritids- og sociale interesser på forskelligt plan – faktorer der til sammen indgår i et endnu levende kulturmiljø.

Åbassinet er således et udpræget eksempel på en lokal kystkultur, der tidligere var langt mere almindelig, men som i de sidste årtier gradvist er forsvundet især fra søkøbstæderne, hvor den er presset ud i periferi områder, pga. havnearealernes værdi.

Åbassinets mange forskelligartede bygninger og skure er opført i vidt forskellig stil og til forskellige formål. De kan groft sagt opdeles i en række kategorier:

Bygninger til erhvervsfiskeri

Bygninger til bierhvervs- og fritidsfiskeri

Bygninger til anden maritim service-relateret virksomhed

Bygninger der tjener sociale- og fritidsinteresser

Bygninger der tjener som værested.

De huse og skure, som er omfattet af bierhvervs- og fritidsfiskere, den såkaldte "Skurrække" er, på nær et enkelt, koncentreret i en klynge i den sydlige del af arealet på østsiden, flyttet dertil fra tidligere placering nord for Fiskerhytten. Disse skure er mindre og på flere måder lidt anderledes i deres udformning, og med forskellige funktioner.

Nord for Fiskerhytten er nu redskabshuse/skure for erhversfiskere.

Under andre erhverv, der er baseret på arbejde som følge af fiskeri, søfart og fritidssejlads, hører fire erhvervsdrivende: Birchs Både- og Skibsværft, Åværftet (Westh’s Bådudstyr), dykkervirksomhed og havnesmed.

’Fiskerhytten’ er i dag klubhus og områdets centrale samlingssted for ca. 120 medlemmer – erhvervsaktive fiskere, fritidsfolk, pensionerede fiskere mv. – alle med tilknytning til Åbassinets miljø.

Udviklingen i områdets almene historie skildres sammenfattende meget levende af en af brugerne fra Skurrækken (Jens Autrup):

"På grund af udviklingen, og det deraf følgende pladsbehov, begyndte de første fiskere at gøre brug af Åbassinet. Der kom mennesker og liv. Der blev tørret og tjæret garn, der blev bygget bådværfter så der kunne bygges de flotteste træskibe med sejl og der kom fiskerskure. Ja, det er ikke til at tro, men det første fiskerskur er faktisk fra før 1940, og det er her stadig.

Tiden gik, og sejlene blev afløst af motorer. Dette medførte at der var behov for en smed, hvad der naturligvis også kom.

Fiskerne fik nylongarn, og da de derfor ikke længere havde behov for deres stadepladser, fik nogle jægere lov til at bygge nogle små skure til deres grej og pramme. Udviklingen fortsatte, og også fritidsfiskerne gjorde deres indtog med deres både i vandet og små skure til grej og redningsudstyr.

Træskibene blev afløst af glasfiberbåde, og bådværfterne ændrede derfor karakter til et snedker-tømrerfirma, og en maritim forretning med udstyr for fritidsfiskere og tilhørende værksted for glasfiberbåde og påhængsmotorer. De gamle træjolle med sejl, de såkaldte smakkejoller, gjorde deres indtog på grund af, at skikkelige mennesker havde fået den fritidsinteresse at bevare de gamle træjoller for eftertiden.

Med nutidens øjne var der hermed skabt et sjældent miljø med erhvervs- og fritidsinteresser i skøn forening, og et socialt og kulturhistorisk miljø for flere hundrede mennesker. Fiskerhytten repræsenterede mere end 150 medlemmer, og de 2 bådelaug tilsammen mere end 60 medlemmer."

REGISTRERING

Områdets bebyggelse fremgår af kortbilag 2 og omfatter en variation af mer eller mindre velformede bygninger, i øjeblikket præget af usikkerheden om områdets fremtid: Den naturlige vedligeholdelse og udvikling er stoppet midlertidigt.

Ophalingsrampen i bunden af Åbassinet hører til Åværftet og bliver væsentligst brugt af lystbåde.

Havnesmedens værkstedsbygning blev overtaget i 1979. Smedens kontor er tilflyttet fra Skipperkroens have og havde været brugt som værksted til sejlklubben.

Bådværftet på Åbassinets vestside med den store ophalingsrampe drives i dag med reparationer af træskibe og som base for ejerens byggevirksomhed. Bådværftets tidligere værkstedsbygning er dog blevet ombygget og tjener nu som ramme om amtets institution ’Ved Kajen’.

Ud over de erhvervsmæssige interesser er der mange fritidsinteresser, der er knyttet til området, især fritidsfiskere, strandjægere og sejlere. Det "sociale liv", som udspiller sig i hele området, mellem alle parter, udgør en vigtig sammenbindende faktor i kulturmiljøet.

Fritidsgruppen omfatter pensionister, tidligere erhvervsfiskere, lystfiskere, lystsejlere, børn mv. Da Køges nye lystbådehavn blev anlagt nord for havnen, flyttede de fleste deres både hertil, men nogle blev liggende i Åbassinet. Her ligger i dag også Køge Bådelavg ’Snekken’, som med deres gamle jolletyper har større samhørighed med den traditionelle bådehavn end med den moderne marina. Det lille ’smakkelav’ har 6 joller. Hertil kommer at mange – især erhvervsfiskere – har deres skydepramme liggende i Åbassinet sammen med de øvrige fartøjer. Prammene benyttes også i forbindelse med strandjagt.

Fritidssejlerne og –fiskerne har i begyndelsen af 1990’erne dannet deres egen sammenslutning – ’Skurerækkens Bådlav’, og andre sejlsportsfolk er sluttet sammen i ’Bådlavet Codan’, som etableredes i 1950’erne, med tilholdssted på Åbassinets vestside ud mod Toldbodvej."

KULTURMILJØ

I sin rapport opregner Køge Museum en liste over områdets særlige kulturspor således:

"Beddinger/slæbesteder

Beghuse – tjæregryder

Bolværk af træ

Bådbyggerier

Både

Fortøjningspæle

Garnhuse – redskabsskure – containere

Havnesmedje

Motorkran

Røgovne

Smakkejoller fortøjet ved bolværk

Træbroer – pælebroer (bådbroer)

Skydepramme"

og der afsluttes med følgende opsummering:

"Åbassinet og dets bebyggelse langs begge bredder udgør et stort aktiv for byens kulturmiljø – erhvervsmæssigt og socialt, ligesom det er et åndehul for byen – for her sker der noget. Der er på en række områder tale om stor repræsentativitet, i sammenligning med andre søkøbstæder, når det gælder erhvervs- og bierhvervsfiskeri, men også med hensyn til områder som fritidsfiskeri, strandjagt, veteranjoller og lystbåde".

Sammenfattende kan man med henvisning til kortbilag 5 om Åbassinet konkludere:

En lokalplanen skal sikre:

- at områdets helhed, dvs. incl. begge bredder på vest- og østside af Åbassinet, kan udvikles som samlet miljø, jfr. kortbilag 1

("bassin" = afgrænset område fyldt med vand, om end her dog med hul i begge ender)

- at området fortsat skal fungere med bebyggelsen og anlæg, hvis anvendelse har en naturlig tilknytning til havnen og kysten

- at der skabes de bedste betingelser for områdets anvendelse til de eksisterende erhvervs- og fritidsaktiviteter

- at områdets fysiske udformning sikres en harmonisk udvikling, ved at fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser tilpasset områdets særlige karakter og kulturelle værdier

- at områdets fremtræden mod de omgivende arealer gives en harmonisk og ensartet karakter ved hegning og plantninger, uden at dette er til hindring for områdets indre miljø.

- at understrege den åbne adgang for byens borgere og gæster gennem anlæg af et egentligt stiforløb og grønt friareal i området

- at områdets betingelser for dets miljømæssige og sociale kvaliteter fortsat kan få grobund for udvikling, i små og store ting, i livet mellem husene, således at den rå, men hjertelige tone fortsat kan trives

Lokalplanen skal indeholde et kort, der viser planens omfang og afgrænsning, som foreslået i kortbilag 1.

Områdets anvendelse, se kortbilag 3, skal fastlægges og begrænses, til zoner for erhverv, fritid og service. En ny bestemmelse for stiforløbets og grønt friareals placering, jfr. samme kortbilag, bredde og belysning, samt etablering af parkeringsplads, skal fastlægges.

Bebyggelsens omfang skal sikres i sin nuværende størrelse og placering, men der skal desuden gives mulighed for evt. mindre udvidelser af eks. bygninger og opførelse af de for områdets udvikling nødvendige nye bygninger, herunder en eventuel udvidelse af Fiskerhytten, i forbindelse med at denne, evt. overgår til en mere udadvendt virksomhed.

Området skal fortsat være præget af 1-etages bygninger med lave saddeltage, idet der dog fastlægges bestemmelser for bygningernes anvendelse af materialer og farver i tag og vægge, der bortset fra vinduer og døre skal fremtræde i mørke toner (sort tag/mørke vægge – rød/sort/brun) samt for taghældning (min. 10° ).

Der skal sikres længdeparkering langs Vestre Havnevej samt etablering af et grønt offentligt friareal og en offentlig sti gennem området, jfr. kortbilag 3 og 4.

Der skal fastsættes retningslinier for karakter, materialer og højde for områdets hegning mod tilliggende arealer, samt omkring området for erhvervsfiskere.

Ubebyggede arealer skal formes og befæstes som fortrinsvis grønne områder, og det skal sikre, at skæmmende oplagring ikke kan finde sted.

Skiltning skal kun kunne finde sted efter særlige retningslinier for størrelse, farve og form.

Lokalplanen er underlagt flere overordnede planlægningsinstrumenter, som forslaget ikke menes at være i strid med, således:

Regionsplan, Roskilde Amt

Kommuneplan med tillæg 8, Kystområder

Lov om Planlægning, om anlæg og bebyggelser i

kystnærhedszonen, om evt. påvirkning af omgivelserne

Lov om Naturbeskyttelse

Lokal Agenda 21

Lov om Sikring af kulturværdier

Lov om Bygningsfredning og Bevaring af Bygninger og Bymiljøer.

Kortbillag og fotodokumentation

Klik på de små billeder for at se dem i fuld størrelse.

      Kort 1              Kort 2               Kort 3              Kort 4              Kort 5          Historiske kort 

Historiske fotos