Træk af områdets udvikling                                                                         7

Bebyggelse og udnyttelse                                                                            9

Åbassinet som eksempel på et stykke kystkultur                                    11

Kort over erhvervs- og fritidsstrukturen                                                     14

Åbassinet – status                                                                                      15

Karakteristiske kulturspor i området                                                         17

Åbassinet som kulturmiljø – sammenfatning                                            17

Køge by og havn

Kort 1 - 1659                                                                                                 19

Kort 2 - 1677                                                                                                 20

Kort 3 - 1693                                                                                                 21

Kort 4 - 1859                                                                                                 22

Kort 6 - 1920                                                                                                 24

Kort 7 - 1968                                                                                                 25

Kort 8 - 1916                                                                                                 26

Kort 9 - 1933                                                                                                 27

Kort 10 - 1940-42                                                                                         28

Kort 11 - 1946                                                                                               29

Kort 12 - 1960’erne                                                                                      30

Kort 13 - 1999                                                                                               31 

Kort 14 - kommunens dispositionsplan, 1999                                           32

Billeder fra Åbassinet                                                                                   33

Avisartikel - "synspunkter" (Dagbladet 19.1.2000)                                   35

Den vigtigste grund til at Køge By i sin tid blev lagt ved Køge Å’s udløb skyldes uden tvivl, at der her var mulighed for at anlægge en havn. Vanddybden i åen var den gang så rigelig og udmundingen så bred, at den kunne bruges til anløb af skibe. Byens første havn blev derfor lagt godt beskyttet et stykke op ad åen ved Fændediget, hvis åbred tidligt blev befæstet med et bolværk.

Gennem arkæologiske udgravninger er det påvist, at den oprindelige åbred lå noget nordligere end i dag. Gentagne gange blev der bygget nyt bolværk med ca. 8 meters mellemrum ud i åen til afløsning af de gamle, efterhånden som disse rådnede eller forfaldt. Mellemrummene mellem det gamle og nye bolværk blev fyldt op, så der med tiden kom en bredere kajplads. Der er således påvist tre sæt bolværk anlagt uden på hinanden med mellemliggende arealer opfyldte. Fra den gamle åbrink - omtrent ved den nuværende vejføring - til åens nuværende vandkant er området med tiden blevet udvidet med ca. 16 m., hvilket har dannet basis for datidens havnekajplads.

Bolværket bestod af nedrammede pæle med vandrette planker på indersiden, men der kunne også indgå genanvendte skibssider fra udtjente, klinkbyggede fartøjer. Anlæggene er dateret til ca. 1400-1650, hvilket stemmer overens med efterretningerne om sidste gang man hørte om et nyt bolværk i 1638, hvor der tales om et "nyt pæleværk ved Fændediget og helt til vragstedet’", som menes at være identisk med det nuværende toldsted.

Endnu mens Fændedigehavnen var i brug, blev der påbegyndt anlæggelse af et bolværk til en supplerende havn. Den lå længere ude ved åens udmunding, som på det tidspunkt på grund af tilsanding var blevet befæstet med to nedsænkede såkaldte brokar – stenkister.

Inden 1500-tallet menes der at være opstået en ny forbindelsesvej til havnen med dens nye bebyggelse - sandsynligvis udgået fra Bolværksstræde, det nuværende Jernbanegade. På denne strækning lå i slutningen af 1400-tallet et Helligkorskapel. At vejlinjen ikke blev forlænget fra Fændediget skyldes formentligt det sumpede terræn ved det lavvandede åbasin.

Efter alt at dømme var Åbassinet allerede da ved at blive for lavvandet til de efterhånden større og dybtgående skibe, hvorfor den nye trafikhavn med det samme rykkedet helt ud på ’Stranden’. Omkring 1400 gik kystlinjen omtrent der, hvor den senere toldbod blev opført.

Fra sidste halvdel af 1500-tallet tales om at havnen var tilsandet og i forfald, men i begyndelsen af 1600-tallet skete der en grundig udbedring. Udvidelse af havnen og dens forlæggelse til stranden betød, at dens funktion efterhånden kom til at ligge uden for byens skærmende volde.

Fra 1600-tallet kendes to forsvarsværker, der lå på begge sider af havnemundingen, hvilket fremgår af Erik Dalbergs kort fra 1659. Desuden blev havneindløbet forsynet med "en med kæde fastgjort bom", således at man kunne lukke for inderhavnen, så ingen skibe frit kunne forlade havnen uden at have fortoldet sin last.

Havnens økonomi udgjorde efterhånden så stor en andel af byens samlede økonomi, at man besluttede at udskille en selvstændig havneadministration ved siden af byens kasse. I 1619 var Niels Jørgensen blevet ansat som havnefoged og fra 1638 kendes der regelmæssige regnskaber for havnens virke. Bystyret sørgede for havnens drift ved at anlægge en materielgård, hvor tømrer og smed kunne arbejde med vedligeholdelse.

I 1638 blev havnen udvidet til at omfatte 12-14 brokar på begge sider og den smalle kajplads udgjorde nu ca. 400 m. I 1640 meldes der gentagne gange om kraftig højvande, så molerne måtte forhøjes. Havnebommen var nu flyttet længere ud, og i 1641 opgav man den gamle bom. Den nye havnebom ses tydeligt afbilledet på såvel Erik Dalbergs kort (1659) som Jens Sørensens søkort (1693). Bommen var placeret ud for "vragstedet", og vragerens hus dvs. toldboden, som udgjorde det yderste hus på havnen. Her gik den oprindelige strandlinje. Ud for "bomstedet" var en kort udbygning – muligvis et brokar.

Udlægningen af stenkister har sandsynligvis været et forsøg på at standse begyndende tilsanding af havneudløbet. Den nordlige række har desuden tjent som underlag for den egentlige skibsbro. Det var her de store skibe lagde til, hvilket fremgår af Reesens kort fra 1677, der viser et skib ved kajen og selve havnepladsen med datidens bebyggelse på havnen. Fændedigehavnen er på dette tidspunkt opgivet som trafikhavn, men åen har efter alt at dømme længe herefter været benyttet til sejlads og fragt af varer og gods med mindre både og pramme til byens købmandsgårde, hvis langstrakte grunde stødte ned til åen.

Under svenskekrigen besatte Karl X Gustav Køge i to omgange. Sidste gang, i 1659, blev byen befæstet hvilket gik alvorligt ud over havnen, hvis administration hørte op med at fungere. Havnen kom først rigtig i gang igen omkring 1800. Af en synsforretning i 1671 fremgår, at der nu var tale om udbredt forfald. Der blev intet gjort ved sagen og følgelig blev det efterhånden vanskeligere at anløbe havnen, hvis indtægter blev tilsvarende forringet.

En storm i 1692 gjorde havnen helt umulig at anvende, idet kajpladsen var reduceret til ca. 10 m og sandet var tørt et par meter ud for bolværket ved daglig vande. Søkortdirektør Jens Sørensen, bosat i Køge, blev beordret til at besigtige forholdene og fremsætte forslag til forbedring, men forslaget blev aldrig realiseret i fuldt omfang.

Jens Sørensens meget pålidelige kort fra 1693 viser, at kysten både nord og syd for molerne var rykket betydeligt ud i havet. Strømmen i Køge Å har sandsynligvis igen ikke været tilstrækkelig stærk til at friholde selve havnemundingen for tilsanding. Jens Sørensens angiver to huse og muligvis en bedding på Åbassinets østside.

I årene 1706 og 1709 fyldte stormfloder atter havnen med sand og tang så besejlingen blev umulig og i 1731 måtte man bede kongen om hjælp, dog uden resultat. I 1788 forsøgte man at forbedre forholdene ved at bygge et nyt bolværk. Det blev ødelagt igen et par år senere, men det viser dog, at der var en vis optimisme til stede og at man sandsynligvis nu endelig var på vej mod bedre tider.

I årene 1800 foregik igen en kraftig om- og udbygning af havnen, idet der nu blev bygget en dæmning på udløbets nordside. Dæmningen blev drejet mere mod sydøst i forhold til den tidligere skibsbro, for måske igen at imødegå tilsanding af havneudløbet. Også havnens sydlige side blev drejet mod sydøst og i 1827 blev dæmningen forlænget med en mole. I de efterfølgende år skete der yderligere forbedringer, bl.a. opførte man en ny toldbygning (1833 - 1847) og 1838 var havnen atter i drift med en vanddybde på 8-10 fod, og i 1870 var den uddybet til 4,5-5 m.

Under den store stormflodskatastrofe i 1872, der især ramte Lolland-Falsters kyster, led også Køge betydelig skade. Havnen fik beskadiget dæmning, mole og bolværk og inderhavnen blev fyldt med sand, så vanddybden kun var 1-1,5m. Stormfloden blev betragtet som en national katastrofe, hvorfor der blev iværksat en landsindsamling. Det betød, at Køge Havn relativt hurtigt blev istandsat og sejlbar igen.

Man skal her være klar over, at de skriftlige kilder – havneregnskabet – kun omtaler den egentlige skibstrafik. Alle større husstande i Køge havde egne små joller og fiskeredskaber til eget fiskeri. Disse både har ligget trukket op på stranden og på området ud til Åbassinet.

I 1894 blev der bygget et svajebassin nærmest havneudløbet, hvorefter der nu var 350 m træmole og 660 m stenmole – i alt over 1 km kajplads.

Inderhavnen med sejlskibe set fra Søndre Mole i 1895, året før det nye svajebassin blev anlagt. I baggrunden ses havnefrontens husrække og Sct. Nikolaj Kirke. (Køge Byhistoriske Arkiv).

Frem til 1904 er endnu ikke sket nogen form for anlæggelser på havnens sydside, men der er lavet en foreløbig disponering af det nordlige område, muligvis med henblik på garnoplag og stejleplads.

Fra omkring 1915 blev arealerne syd for havnen inddraget i en større udvikling af området. Havnebassinet blev i årene 1916-18 yderligere uddybet og der blev bygget en kajmur – Søndre Kaj. Ligeledes etableres nu en fast vej samt broforbindelse til det nye havneområde og i 1919 anlægges et havnespor.

De nærmeste arealer blev udlagt til oplagsplads og industrigrunde og i 1918 blev A/S Codanværft anlagt på arealer yderst mod havneudløbet, men allerede i 1921 gik værftet konkurs.

I 1918 var Køge Vært blevet etableret på opfyldte arealer nord for havnen tillige med et nyt, selvstændigt havnebassin med direkte adgang til Køge Bugt. Værftet fik bedding til nybygning og reparation. I 1923 indstillede værftet imidlertid sin virksomhed og 1930 lejede Flemming Juncker en del af værftsgrunden af B&W. I 1933 købte det nystartede Junckers Savværk A/S hele arealet. Da firmaet i 1970’erne kom i vanskeligheder købte Køge Kommune "Junckerhavnen". I dag ejer kommunen det samlede havneanlæg.

I 1931-34 fik Køge Havn nyt bolværk, et nyt svajebassin, en bølgebryder og en tværmole. I 1944 og 1956 blev sydsiden nærmest klapbroen forbedret med en spunsvæg foran det gamle bolværk og havnen uddybet til en vanddybde på 7 m.

Inderhavnen set fra Søndre Mole i 1946. Til venstre ses DAK’s store kulkran. Hovedparten af de skibe, der anløb Køge Havn var nu stålskibe, men også enkelte træskibe besejlede havnen foruden den hjemmehørende flåde af fiskerkuttere (Køge Byhistoriske Arkiv)

Frem til 1916 var den eneste adgang til arealet syd for havnen og Åbassinet broen over Køge Å i Brogade. I 1905 var der ganske vist anlagt en smal træbro på strækningen til byens nybyggede søbadeanstalt. Men i 1916 blev broen erstattet med en to-fløjet, håndbetjent klapbro. I årene efter 2. Verdenskrig og navnlig i slutningen af 1950’erne blev det klart, at der skulle bygges en ny bro. I 1962 blev den nuværende klapbro indviet.

I de følgende år blev der på arealerne bag Søndre Mole skabt et omfattende bagland til havnen, der i dag omfatter 7 ha vand- og 18 ha landareal.

Landarealet benyttes til lagerplads og udlejning til virksomheder, der benytter havnen – en ikke ringe indtægtskilde for havnekassen og dermed byen.

Køge By og dens havn har altid været snævert forbundet fordi havnen har været et hovedaktiv for byen. Byens historie har gennem årene været havnens historie. Når det gik økonomisk godt for havnen havde det afsmittende virkning på byens handel og dens velstand. I dag er Køge Havn stadig en af få aktive ’provins’havne med mange skibsanløb og en meget stor mængde landet fisk. Og Køge Havn er en af de få i landet, som drives med overskud.

I Køge Havn er der gjort flere fund fra vikingetiden (sværdfæste og stokkehåndtag) og middelalderen (skibsfund med righoldig last). Det må derfor antages, at der ved anlægsarbejder i og ved Åbassinet kan forekomme fund fra forhistorisk tid og middelalder. Endvidere vil der være mulighed for at støde på fund af oplagte skibe og både ved den gamle kystlinje af Åbassinet. Desuden en skanse og anlæg (huse og bedding) dokumenteret i det nuværende kortmateriale. Alle disse rester vil være omfattet af museumslovens § 26, som forudsætter arkæologisk undersøgelse af dem.

Kilder til belysning af Køge Havns historie:

Køge By’s Historie 1287-1987 – bd. I-II

Erik Gøbel: Erhverv, havn og told i Køge 1909-127 (Køge Studier 1991)

Gerd Neubert: Produktion og eksport i 1600-tallets Køge (Køge Museums

Årbog 1998)

Ulla Fraes Rasmussen: Middelalderens havnekvarter i Køge (Køge Museums

Årbog 1993.

Ulla Fraes Rasmussen: Køge – the topography of a planned harbour

town (Maritime Topography and the Medieval Town. Nationalmuseet 1999)

Arealerne på begge sider af Åbassinet henlå længe ubebygget, hvilket fremgår af kort og gamle fotografier. I forbindelse med etableringen af jernbanen fra Køge til Næstved blev der bygget en jernbanebro over Åbassinet i 1870. Det var første gang man i århundredet på ny "slog bro over åen" siden Brogades Sønderbro.

Helt frem til omkring 1916 henlå området nærmest uændret som Gl. Kjøgegaards Enge med den daværende uregulerede kystlinje mod nord og vestsiden af Åbassinet.

I 1904 var man ganske vist begyndt at lave en foreløbig disponering af det nordlige område men udkastet blev ikke realiseret. I 1905 opførtes Køge Søbadeanstalt - den første "officielle" bebyggelse - helt ude ved havneudløbet, dog uden nævneværdig indgriben i arealet. For at lette adgangen til området blev der til det formål bygget en smal træbro over Køge Å’s udløb.

Udsigten fra kulkranen mod sydsiden af Køge Havn, hvor man i årene 1916-18 anlagde den nye kaj. I baggrunden til højre ses jernbanebroen over Køge Å, anlagt 1870 (Køge Byhistoriske Arkiv).

I årene 1916-18 fulgte de store udvidelser af havneområdet mod syd. Den smalle træbro blev fjernet og erstattet af en klapbro, i forbindelse med at vejen blev ført over på den søndre moleside. Spændet mellem de to åbrinke blev gjort smallere ved anlæggelse af to brohoveder, så åløbet blev indsnævret. I 1962 blev klapbroen fornyet til den nuværende bro.

Der blev opført en ny mole ved bortgravning af jord på sydsiden, anlæggelse af havnekajen – Søndre Kaj - samt uddybning af vanddybden til 5,3 m og i Åbassinet til 3,5 m. På hovedparten af arealet, der endnu mange steder lå lavt og i varierende højde, skete desuden opfyldning af de laveste engarealer som blev hævet til et niveau på +2 m.

I 1919 blev der også ført et "havnespor" over broen til det nye havneområde.

I 1930 forelå de første skitser til anlæggelsen af Toldbodvej samt nye havnespor; og på det tidspunkt får Åbassinet sin nuværende udformning. Planerne blev imidlertid først påbegyndt i 1943 og afsluttet i 1947. Indtil da henlå Åbassinets vestside uden egentlig vejforbindelse og ’maritime’ virksomheder.

Køge Havn 1934. I baggrunden værftshavnen, i midten inder- og yderhavnen og nederst Åbassinet med broen der forbinder de to havneområder (Køge Byhistoriske Arkiv).

På Åbassinets østside mellem Åbassinet og Carlsensvej lå den gang kun tre virksomheder, det resterende område var endnu ikke disponeret eller opdelt og Vestre Havnevej eksisterede kun som et par hjulspor.

I 1946 anlægges de såkaldte "fiskepladser" på begge sider af Vestre Havnevej, lokaliseret til den nordvestligste del ud mod vejen. Resten af arealet blev benyttet som cirkusplads og arealets sydlige del er ligeledes blevet disponeret og udlagt til oplagsplads.

På det tidspunkt var halvdelen af Vestre Havnevej anlagt som asfalteret vej, resten udgjorde endnu en smal grusvej indtil den sidst i 1940’erne blev ført igennem i fuld bredde. Endnu i 1955 fandtes der – bort set fra de tre bebyggede grundstykker og en bunker - kun enkelte redskabsskure og tjæregryder på arealet nærmest klapbroen.

Åbassinet med reparationsbeddingen i midten, fotograferet i 1981. Forrest til venstre ses et af områdets første redskabsskure, bundgarnspæle på bredden og fiskerjoller fortøjet ved en af pælebroerne. (Køge Byhistorisk Arkiv).

Bebyggelsen og de maritime aktiviteter omkring Åbassinet har tilbage i tiden naturligvis været præget af, at Køge Havn var hjemsted for træskibsbyggeri og bådværft foruden fiskeri.

Fra 1700-tallet frem til omkring 1900 lå byens bådværft på havnepladsen, nærmere betegnet i bunden af havnen, som det fremgår af et billede fra slutningen af 1800-tallet.

I 1860’erne var værftet ejet af skibsbygger og ingeniør Weber. Det blev videreført af skibstømrer Sørensen som i 1872 afstod værftet til Louis Flindt, der 1896 afstod det til Adolf Nielsen.

I 1905 – hvor Søndre Mole endnu ikke var opført - flyttede skibsbyggerne Flindt og Laurids Larsen deres værft over på sydsiden, muligvis nær det svajebasin, som var blevet anlagt 1894.

Efter anlæggelsen af Søndre Mole (1916-18) og disponeringen af det sydlige havneområde rykkede Lars A. Larsen (1915-16) til Åbassinet, hvor bådbyggerværftet kommer til som den første bebyggelse i bunden af Åbassinet.

Senere fulgte bådbygger Hans Peter Jensen (1913-48), der etablerede sig ved siden af Larsen.

Jensens bådbyggeri efterfulgtes af sønnen Ernst Weber Jensen (1948-81) og senere Roar Skjold Nielsen (1981-93). I dag ejes bygningerne af John Westerlin – West Bådudstyr.

Først i 1940’erne flyttede Lars A. Larsen fra sin gamle plads til vestre side af Åbassinet på grund af anlæggelsen af Toldbodvej, der kom til at gå lige igennem det gamle bådværft. Vejforløbet var projekteret allerede i 1930, men blev først påbegyndt i 1942 og endelig afsluttet i 1947 grundet mangel på cement.

Ved Larsens død i 1939 overtog de to sønner Svend Åge og Emil Larsen værftet, som de drev til 1973, hvor det blev overtaget af Tage Olsen. I 1989 blev værftet overtaget af Birch’s Både – og Skibsværft.

Ud over de to bådværfter etablerede entreprenørfirmaet Nielsen og Storm sig ved Åbassinet før 1933. Firmaet startede som "vandbygger" og var med til at bygge store dele af havnen. Det gælder bl.a. den del af havnekajen fra 1940-41, hvor man første gang benyttede stålsponsvæg - ellers havde det hidtil været træbolværk.

I 1935 lejede Køge Motor- og Sejlklub (KMS) et større grundstykke nord for Nielsen og Storm og opførte bl.a. deres klubhus. På det tidspunkt var Søndre Havnevej endnu kun et uasfalteret vejspor.

KMS havde grunden og huset frem til 1979-80, da klubben flyttede til den nye lystbådehavn. Ved flytningen købte 16 fiskerne det gamle klubhus – nu ’Fiskerhytten’ - og dannede en forening, som i dag har ca. 120 medlemmer.

Dele af arealet omkring klubhuset blev benyttet til oplagsplads for både om vinteren. Der var desuden ført spor over den nuværende vej fra ophalingsstedet nede ved åbrinken til arealet øst for klubhuset. Ophalingsrampen eksisterer endnu; den benyttes i dag af havnesmeden ligesom pladsen foran "Fiskerhytten" stadig tjener som oplagrings- og reparationsplads for bådene og således indgår som en del af områdets erhvervsmæssige interesser.

I 1946 var halvdelen af Vestre Havnevej etableret med indkørsel mod syd fra Toldbodvej, resten af vejforløbet udgjorde stadig et smallere, uasfalteret vejspor.

Til de to lejere, Storm og Nielsen samt KMS hørte grundstykker, som lå på den anden side af vejen. Resten af de udlagte grundstykker var betegnet som "Fiskepladser", hvoraf hovedparten lå mellem vejsporet og Åbassinet, desuden en smal stribe fiskepladser beliggende øst for vejen. På nær bunkeren ud mod Carlsensvej, henlå resten af pladsen - med undtagelse af den sydlige del – som en stor åben plads, hvoraf størstedelen bl.a. blev benyttet som cirkusplads.

På de anviste fiskepladser optræder i 1946 kun et enkelt redskabsskur (i dag 17A), der således må være Åbassinets ældst bevarede. Men der kan godt have været andre skure, de er blot ikke aftegnet.

I 1961 opførtes første del af den store pakhushal, Vestre Havnegade 8, på fiskernes gamle stejleplads, og i 1966 blev hallen udvidet til det dobbelte og dets nuværende omfang.

Derudover blev grunden brugt til oplagringsplads for kul og beskyttelsesbunker (opført under 2. Verdenskrig). Desuden er der to erhvervsbygninger, som ikke har noget med fiskerierhvervet at gøre.

Før opførelsen af pakhushallen blev stejlepladsen kun benyttet af et par fiskere, der her tjærede deres garn. Oprindeligt blev der efter sigende også tjæret garn på det gamle område ud til Åbassinet.

Efterhånden blev der brug for mere plads til fiskernes redskabsskure. Flytningen af KMS i forbindelse med den nye lystbådhavn og senere Nielsen og Storm’s fraflytning, frigav arealer som gennem en omrokering blev udnyttet til nye fiskepladser; samtidig etableredes ’Skurerækkens bådlav’.

Resultatet blev at fiskerne fra begyndelsen og indtil midten af 1980’erne gradvis etablerede sig med garnhuse og redskabsskure på den nye plads i området mellem Vestre Havnevej og Carlsensvej (Carlsensvej 16).

Den store stejleplads blev i første omgang forlagt til området ved Sandmarksvej (ved den gamle hjemmeværnsgård) og senere igen flyttet til dyreskuepladsen, der lå over for det nuværende Hotel Hvide Hus. I takt med indskrænkning i bundgarnfiskeriet og generelt omlægning til nye garntyper mv., blev stejlepladsen unødvendig. I dag er området bebygget.

Åbassinet udgør den nordligste del af Køge Ås sidste slyngning - mellem Toldbovej og klapbroen på Carlsensvej - før åen løber ud i den egentlige Køge Havn.

På begge side af bassinet ligger en række erhvervsbygninger, huse, skure samt skibe og både ved broer og fortøjninger. Alt sammen indgår i et aktivitetsfelt, hvis sammensatte mønster omfatter fiskeri og service til fiskerne - bådebyggeri, værft og smede - fritidssejlads samt flere andre erhvervs-og fritidsinteresser. Området er desuden udgangspunkt for en række fritids- og sociale interesser på forskelligt plan – faktorer der til sammen indgår i et endnu levende kulturmiljø.

Miljøet er karakteristisk ved, at et betydeligt antal køgeborgere benytter Åbassinet som fysisk ramme om et righoldigt aktivitetsmønster med baggrund i deres erhverv og/eller fritid. Dertil kommer, at stedet er udgangspunkt for en række sociale aktiviteter, der er med til at binde området og dets brugere sammen.

Åbassinet er således et udpræget eksempel på en lokal kystkultur, der tidligere var langt mere almindelig og betydeligt udbredt i hele det danske kystlandskab, men som i de sidste årtier gradvist er forsvundet især fra søkøbstæderne, hvor den er presset ud i periferi områder, pga. havnearealernes værdi.

De mennesker, der har deres tilknytning til Åbassinet udgør:

• Erhvervsfiskere - (19) der er medlem af Køge Fiskeriforening, desuden enkelte der står uden for foreningen - hvortil kommer at flere har en ekstra mand med – der er således i alt ca. 25 fuldtidsfiskere.

• Bierhvervsfiskere - (3-4 - de har nummer på deres både og må lovligt sælge

fangsten)

• Anden erhvervsdrivende hvis interesser omfatter de fleste maritime serviceerhverv med direkte relation til området

- Fritidsfiskere - ca. 15 (de må jf. loven ikke sælge deres fangst)

- Brugere af stedet som fritidsområde

Åbassinets mange forskelligartede bygninger og skure er opført i vidt forskellig stil og til forskelligt formål. De kan groft opdeles i en række kategorier, som svarer nogenlunde til deres anvendelse – erhverv, fritid mv.

Erhvervsfiskere og bierhvervsfiskere er underlagt Saltvandsfiskeriloven - der bl.a. omfatter forhold vedr. plads og adgangsforhold til vandet, opsigelse mv. - hvilket er en væsentlig faktor set i relation til deres nuværende beliggenhed ved Åbassinet.

Åbassinets bygninger omfatter følgende kategorier:

A: Bygninger der benyttes til erhvervsfiskeri

B: Bygninger der benyttes til bierhvervs- og fritidsfiskeri

C: Bygninger der benyttes til anden maritim service relateret virksomhed

(bådbyggeri, smedje, dykkervirksomhed mv.)

D: Bygninger der tjener sociale- og fritidsinteresser

E: Bygning der tjener som værested

A

Alle Køges erhvervsfiskere har redskabsskur i Åbassinet; de ligger spredt over hele området ind i mellem grundmurede bygninger og træskure, der tjener til de andre nævnte formål. Det er påbudt at der skal være opsat plankeværk ud mod vejen.

Flere af lejerne har ud over redskabsskure opstillet stålcontainere til opbevaring af net og ruser. Containerne kan aflåses mere forsvarligt for tyveri. Erhvervsfiskernes sikring mod tyveri har således bevirket en ændring i bebyggelsens udseende fra kun at omfatte træskure til nu også at omfatte en udbygning med containere.

Redskabsskurene består af både gamle og nyere huse, der er udformet forskelligt. De fleste er træhuse, der over tiden, blevet vedligeholdt, repareret og ombygget samt udbygget i takt med brugerens ønsker og behov.

B

De huse og skure, som er omfattet af bierhvervs- og fritidsfiskere, er på nær et enkelt koncentreret i en klynge i den sydlige del af arealet ud til Åbasinet – mellem havnesmeden og West Bådudstyr. Disse skure er mindre og på flere måder lidt anderledes i deres udformning.

Bierhvervsfiskerne er oprindeligt fuldtidsfiskere, der ofte på grund af alder har nedsat deres erhvervsaktivitet, er blevet pensionerede, eller de supplerer indkomsten ved siden af fiskeriet med anden erhvervsudøvelse.

C

Under andre erhverv, der er baseret på arbejde som følge af fiskeri, søfart og fritidssejlads, hører fem erhvervsdrivende:

• Birchs Både- og skibsværft – byggefirma og bådreparation
• Åværftet (West Bådudstyr)
• Smed
• Dykkervirksomhed
• Havnesmed - skibs- og motorreparation

D

’Fiskerhytten’, er oprindelig det gamle klubhus for sejlklubben KMS (Køge Motor- & Sejlklub). Foreningen er opløst og i dag tjener stedet som klubhus og områdets centrale samlingssted for ca. 120 medlemmer – erhvervsaktive fiskere, fritidsfolk, pensionerede fiskere mv. - alle med tilknytning til Åbassinets miljø.

Medlemmerne repræsenterer kun et medlem af hver tilsluttet husstand, men da medlemskabet omfatter hele husstanden, er det reelle antal personer, som kommer i ’Fiskerhytten’ langt mere omfattende – anslået 200-250. Ud over erhvervsfiskerefiskere og de andre erhvervsdrivende, omfatter medlemmerne en bred skare af mennesker, der har været i havnemiljøet, enten som skibstømre, medhjælpere i fiskebådene eller gamle søfolk og havnearbejdere – alle med tilknytning til havnen, og så fisker de lidt selv.

Fiskerhytten danner udgangspunkt for både faglige og sportslige aktiviteter, men det er først og fremmest ramme om det sociale liv i Åbassinet og udgør således et centralt knudepunkt i det stedlige miljø. Den er foreningsledet med en bestyrelse (Børge Hansen, formand) og den har kantinebevilling, som kun omfatter medlemmer. Der findes et sæt regler for færdsel i huset, brugen af lokaler mv. ’Fiskerhytten’ er kun for medlemmer evt. med familie og pårørende gæster, hvilket på udmærket vis administreres efter forskrifterne (i flg. udtalelse fra det lokale politi). Lokalerne kan udlejes til medlemmer til evt. brug ved festlige lejligheder – pris 750 kr.

Et andet tilholdssted og klubhus for sejlsportsaktiviteter er ’Codan’ – bygningen er frasolgt bådværftet, da de fleste flyttede ud i den nye lystbådhavn.

E

Den tidligere værkstedsbygning til bådværftet er blevet ombygget og i dag indrettet til værested, drevet af Roskilde Amt.

Områdets "selvgroede" bebyggelse og de mange maritime aktiviteter, erhvervs- og fritidsmæssigt, er med til at fremhæve Åbassinetnet som et særligt, levende og stadig aktivt og dynamisk kulturmiljø.

(Klik for fuld størrelse)

Erhvervsfiskere (enkelte ikke længere aktive) Bierhvervs- og fritidsfiskere Andet erhverv Sociale og fritidsinteresser Værestedet

Køge Kommune ejer havneområdet ved Åbassinet. De brugere, der lejer grunde af Kommunen, er underlagt en række regler i lejekontrakten, herunder bl.a. at området skal være indhegnet med plankeværk. Lejeforholdene er senest reguleret ved kommunens overtagelse i 1996. Lejen kan opsiges med tre måneders varsel.

Den gamle kulplads benyttes til lidt oplagringsplads, desuden ligger der et firma som driver liftudlejning. Køge Kommune har købt den store lagerhal som led i det nye rammeprojekt for området.

Bebyggelsen af mindre huse og redskabsskure omkring Åbassinet er i dag koncentreret til to områder, dels mellem Åbassinet og Vester Havnegade, dels på den sydlige del af arealet mellem Vester Havnegade og Carlsensvej.

De ældste huse og skure, som er fra 1940’erne, ligger ud til vandet, mens området øst for Vester Havnevej rummer den nyeste bebyggelse, som er opstået inden for de sidste ca. 30 år. Flere af fiskerne har imidlertid skure begge steder, hvilket er med til at understrege miljøets særpræg.

Hvor der tidligere var adskillige bundgarnsfiskere, som holdt til i havnen, er der i dag kun en enkelt tilbage blandt erhvervsfiskerne. Traditionelt bundgarnsfiskeri kræver en del plads til vinterophaling af de mange lange pæle. De store bundgarn er også pladskrævende ved tørring og reparation.

Åbassinets vigtigste økonomiske aktiv er erhvervs- og bierhvervsfiskeriet. Hertil kommer de andre virksomheder, der baserer deres indkomst på arbejde i havnen og det maritime miljø. Et par virksomheder er i princippet ikke decideret afhængige af maritime erhvervsinteresser.

Til andre erhvervsdrivende hører to smedeværksteder, herunder havnesmeden, bådværftet (Birch), en dykkervirksomhed og Åværftet med salg af bådudstyr samt i mindre omfang et firma, der driver udlejning af lift.

Den sydlige ophalingsrampe, der ligger i bunden af Åbassinet, hører til Åværftet, Vestre Havnevej 1 (tidligere bådbygger E. Jensen, nu West Bådudstyr); den bliver væsentligst brugt af lystbåde. Firmaet arbejder med salg og reparation af glasfiberbåde samt salg af bådudstyr, der sker fra en stor forretning, i tilknytning til det oprindelige bådbyggeri. Kundekredsen er både i og uden for Køge-området.

Havnesmedens værkstedsbygning blev overtaget i 1979 efter KMS, der havde brugt det som værksted til sejlklubben. 2/3 af havnesmedens omsætning kommer fra arbejdet med erhvervsfartøjer – mest fiskefartøjer og fragtskibe, desuden enkelte lystbåde. En del arbejde foregår også på skibe uden for Køges havneområde. Det ser måske ikke ud af de største aktiviteter, men tidligere var der ansat syv beskæftigede ved havnesmeden foruden mester og hans kone.

Bådværftet på Åbassinets vestside – der bl.a. omfatter den store ophalingerampe - er i dag overtaget af bygmester Birch. Han driver dels værftet med reparationer af træskibe foruden at det fungerer som base for firmaets byggevirksomhed - værksted og materialelager mv. Bådværftets tidligere værkstedsbygning er dog blevet ombygget og tjener nu som ramme om amtets institution ’Værestedet’.

Den samlede omsætning for de erhvervsdrivende i Åbassinet beløber sig for såvel fiskeri som andet erhverv - lavt skønnet - til 15-20 milioner. Erhvervsfiskernes formand skønner, at alene denne gruppe – lavt sat - omsætter for ca. 10-12 millioner kr. hvortil kommer omsætning fra bierhvervsfiskeriet og service erhverv.

Kommunens seneste dispositionsplaner for en nybebyggelse af området vil betyde nedlæggelse og således afvikling af de hidtidige erhvervs- og fritidsaktiviteter omkring Åbassinet. Dermed forsvinder et godt eksempel på dansk kystkultur, stadig centralt beliggende i en købstads havn med fiskerihavn inderst og trafikhavn yderst. En sådan beliggenhed af et stadig aktivt maritimt miljø i en åhavn i byens centrum må betegnes som unik i Danmark, hvor det er vanskeligt at finde parallelle eksempler.

I følge saltvandsfiskeriloven skal erhvervsfiskerne tilbydes anden plads som erstatning til oplagring af redskaber, hvis de flyttes fra deres nuværende sted. Som erstatning er de blevet tilbudt plads på ’Colstrupgrunden". Men grunden er forurenet pga. nedsivningen fra det tidligere arbejdet med imprægnering af træ – hovedsageligt jernbanesveller imprægneret med giftige kemikalier.

Ud over de erhvervsmæssige interesser vil nedlæggelsen af Åbassinet tillige berøre de mange fritidsinteresser, der er knyttet til området. Det gælder især fritidsfiskere, strandjægere og sejlere. Hermed opløses hele det "sociale liv", som udspiller sig i området og som udgør en vigtigt, sammenbindende faktor i kulturmiljøet.

Fritidsgruppen omfatter pensionister, tidligere erhvervsfiskere, lystfiskere, børn mv. Da Køges nye lystbådhavn - en marina - blev anlagt nord for havnen, flyttede de fleste deres både hertil, men nogle blev liggende i Åbassinet. Her ligger i dag også Køge Bådlav ’Smakken’, som med deres gamle jolletyper har større samhørighed med den traditionelle bådhavn end sejlerne i den moderne marina. Det lille ’smakkelav’ har 6 joller og består af 13 medlemmer. Hertil kommer at en række – især erhvervsfiskere – har deres skydepramme liggende i Åbassinet sammen med de øvrige fartøjer. Prammene benyttes i forbindelse med strandjagt.

Fritidssejlerne og -fiskerne har i begyndelsen af 1980’erne dannet deres egen sammenslutning – ’Skurerækkens Bådlav’, mens andre sejlsportsfolk er sluttet sammen i ’Bådlavet Codan’, som etableredes i 1950’erne. De 28 medlemmer har deres tilholdssted i klubhuset ’Codan’, der ligger på Åbassinets vestsiden ud mod Toldbodvej. Alternativ tilhørsforhold og bådplads for fritidssejlere er således lystbådehavnen, men Åbassinet er til sammenligning med lystbådhavnen betydeligt mere centralt beliggende i forhold til byen.

Åbassinets miljø er et trækplaster, ikke blot for de, der har deres daglige gang i området, men også for de mange øvrige køgensere, der er brugere af stedet i tilknytning til deres gåture i havneområdet. Hertil kommer, at Åbassinet tiltrækker mange turister især i højsæsonen. Området og miljøet udgør efter manges mening en særlig turistatraktion på havnen, fordi det repræsenterer et stykke selvgroet og levende kulturmiljø, der ikke længere findes i de andre havnemiljøer og derfor ønsker de fleste, at det skal bevares – det kan aldrig genskabes.

Nedenstående liste af kulturspor, der optræder i forbindelse med Åbassinet, er på væsentlige punkter med til at understrege det karakteristiske, der knytter sig til stedet som del af et endnu levende kyst-kulturmiljø:

Beddinger/slæbesteder

Beghuse - tjæregryder

Boldværk af træ

Bådbyggerier

Både

Fortøjningspæle

Garnhuse – redskabsskure – containere

Havnesmedje

Røgovne

Smakkejoller fortøjet ved bolværk

Træbroer – pælebroer (bådbroer)

Skydepramme

Foreninger og interesseorganisationer:

Fiskeriforening

Bådlavet ’Snekken’ (smakkejoller)

Bådlavet ’Codan’ (lystsejlere)

’Skurerækkens Bådlav’

I modsætning til de fleste andre steder i Danmark er fiskeriet i Køge åbenbart ikke i afvikling, men stabilt eller måske endda i udvikling, idet der er stadig tilgang af unge fiskere (ofte) fra fiskerfamilier i flere generationer. Dette ses også af, at det er vanskeligt at skaffe oplagsplads for disse unge fiskere, som følge af den nuværende fordeling. Dette medfører således, at der i tilknytning til Åbassinet findes en intakt maritim erhvervsstruktur, baseret på erhvervsfiskeri med tilhørende maritime servicefag: skibssmed, værft, bedding, bådudstyr, dykkerfirma mv. Desuden findes et aktivt fritidsliv med fiskeri, strandjagt, lystsejlads mv. med tilhørende sociale indbyrdes relationer og tværgående relationer mellem erhverv-fritid.

Åbassinet udgør et stort aktiv for byens kulturmiljø – erhvervsmæssigt og socialt, ligesom det er et åndehul for byen - for her sker der noget. Der er på en række områder tale om stor repræsentativitet, til sammenligning med andre søkøbstæder, når det gælder erhvervs- og bierhvervsfiskeri, men også med hensyn til områder som fritidsfiskeri, strandjagt, smakkejoller (veteranjoller) og lystbåde.

Sammenfattende kan man om Åbassinet konkludere:

At der her endnu eksisterer en levende maritim erhvervskultur i et ægte kulturmiljø med en lang kontinuitet, men også dynamisk, idet det ændrer sig efter nye behov og sociale strukturer. Stedet og miljøet er grundlæggende rodfæstet i Køge by’s og havnens historiske udvikling.

Erik Dalbergs kort fra 1659 gengivet som stik i Puffendorfs værk fra 1696 om Karl X Gustavs krige.

Kortet viser bl.a. Køge Å med resterne af Fændedigehavnen, det nuværende åbassin, som en ’poseagtig’ udvidelse af åløbet inden det drejer mod øst og løber ud i Køge Bugt. Kortet angiver en form for faskiner langs begge sider af åens udløb, som er forlænget ud i bugten – stenkister og muligvis pælerække med risfletning. Desuden er markeret havnebommen samt to fæstningsværker på hver side af åmundingen. Allerede på dette tidspunkt ses den begyndende ændring af kystlinjen, hvor sandet har lagt til syd for åens udløb.

Udsnit af Reesens kort (gengivet i Kiøge Coagium, 1677) over Køge med åen og havnen ved ’Stranden’ efter at Fændedigehavnen er opgivet. Havnepladsen ses tydeligt befæstet med boldværk, så større skibe kan lægge til yderst ved molen, mens det øvrige åløb kun har været farbart med skuder og pramme. Havnen er bebygget; et af husene udgør toldboden, et andet er muligvis havnens materielgård. Desuden er havnebebyggelsens langstrakte nord-sydgående grunde indtegnet på kortet.

Kortet, der er tegnet i perspektiv, er ikke nøjagtigt, men det viser med al tydelighed de vigtigste træk af byen og havnen samt de forskellige funktioner, som kendes fra andre kilder.

(Klik for fuld størrelse)

Søkortdirektør Jens Sørensens kort over Køge fra 1693 udgør den mest pålidelige opmåling af byen med åen, angivelse af vanddybde, dens forgreninger og havnen med bebyggelse og øvrig indretning.

I bebyggelsen på havnen var et havnehus på seks fag - en såkaldt havnegård med hegn omkring og anlagt i 1619 - den ses midt i husrækken, hvis yderste hus endvidere var indrettet til ’vraghus’ - toldkammer. Markeringen på havnemolen ud for havnegården er sandsynligvis havnens vippekran. Yderst på nordsiden af den pælesatte mole har muligvis været et blokhus, forsvarsværn - muligvis også et fyr - hvorfra man har kunnet overvåge indsejlingen til havnen.

På det sydlige strandområde (det nuværende areal ved Åbassinet) er markeret en bebyggelse bestående af bl.a. to huse, men om deres anvendelse og funktion vides intet. Ved dem er en signatur, der kan tolkes som en bedding/slæbested.

(Klik for fuld størrelse)

Kort fra Trap, Danmark 1859 over Køge viser, at strandarealet nord for havnen er vokset og nu giver plads til et kalkbrænderi med bl.a. en kalkovn. Det gamle navn for havnen ’Stranden’ optræder endnu som stednavn på kortet. På arealet syd for havnen er der ikke endnu ikke nogen form for bebyggelse eller anlæg. Det er ikke matrikuleret og angives som ’Gamle Kjøgegaards Jorder’

(Klik for fuld størrelse)

Kort fra Trap, Danmark 1895, over Køge og havneområdet. Det viser den videre udbygning af havneområdet mod nord – med bl.a. stationen og gasværket. Området syd for er præget af at man i 1870 havde ført en jernbanebro over Åbassinet ved anlæggelsen af Næstvedbanen. Resten af området henlå stadig som ubebygget strandeng, dog er nu markeret en enkelt vejføring, der muligvis kan sættes i forbindelse med, at området har været benyttet af byens fiskere som stejleplads.

(Klik for fuld størrelse)

Kort fra Trap, Danmark 1920. Det viser udvidelser på den nordlige havnefront samt mod øst med det såkaldte svajebasin fra 1894. Desuden ses de første spor af den begyndende udbygning af den sydlige havnefront samt omkring Åbassinet.

I 1905 opførtes Køge Søbadeanstalt på havnens sydside, i den forbindelse blev anlagt en smal træbro over åen. I 1916-18 kom der nyt bolværk og kajanlæg med anlæggelse af Søndre Mole.

På dette tidspunkt er desuden foretaget en nærmere disponering og opdeling af arealerne med henblik på områdets fremtidige udnyttelse ved Søndre Mole og Åbassinet. Området er markeret ved de delvis anlagte veje, enkelte nye bebyggelser - pakhuse på molen, virksomheder og boliger - samt den store grund med Codanværftet. Desuden et stykke vej til den første bebyggelse på østsiden af Åbassinet.

(Klik for fuld størrelse)

Kort fra Trap, Danmark 1968, over Køge med havneområdet næsten udbygget som vi kender det i dag.

(Klik for fuld størrelse)

Fra 1916 inddrog man arealerne syd for havnen, idet man afstak nye hovedlinjer som led i udvidelsen af hele havnefronten. For første gang rykkede havneudvidelserne over på området syd for åen.

Den sydlige havneside blev forsynet med nyt bolværk og cementkaj, vanddybden blev øget til 5,3 m, i Åbassinet til 3,5 m. Desuden er den smalle træbro blev udskiftet med en ny og bredere klapbro i forbindelse med ny vejstruktur – bl.a. Søndre Havnevej og Carlsensvej. De nærmeste tilstødende arealer blev udlagt til hhv. oplagsplads og industrigrunde. Desuden anlagdes et nyt havnespor (1919) til transport. Dispositionerne var tillige et led i ønsket om at anlægge et skibsværft. Planerne blev realiseret i 1918 med A/S Codanværft, der dog gik konkurs allerede i 1921.

(Klik for fuld størrelse)

I 1933 var Toldbodvej og Vester Havnevej endnu ikke anlagt. Bortset fra arealerne nærmest havnefronten henlå området længe ubebygget. På nævnte tidspunkt har kun de to bådværfter - hhv. Larsen og Jensen – foruden entreprenørvirksomheden Nielsen og Storm etableret sig ved Åbassinet – resten henligger som åben og ubebygget område.

Der skete også en gradvis udvidelse gennem opfyldning af de lavestliggende arealer som forhøjedes til ca. + 2 m .

Muligvis benyttes det fritliggende område allerede på daværende tidspunkt som stejleplads for fiskerne.

Det trekant-formede grundstykke på Åbassinets vestsiden er endnu ikke udnyttet til maritim virksomhed.

(Klik for fuld størrelse)

Med anlæggelsen af Toldbodvej 1943-47 skete der betydelige ændringer omkring Åbassinet. Vejen kom til at gå direkte gennem Larsens bådværft, hvorfor værftet flyttede til Åbassinets vestbred hvor der blev anlagt en ophalingsrampe.

I 1935 havde Køge Motor- og Sejlklub opført sit klubhus (i dag ’Fiskerhytten’) på en grund i forlængelse af de tre andre bebyggelser, hvorved der blev tilføjet endnu en bebyggelse på Åbassinets østside. Her var ligeledes anlagt en ophalingsrampe så klubbens både kunne trækkes på land for reparation og opbevaring om vinteren.

På nævnte tidspunkt er der også foretaget disponering af det resterende område nærmest åløbet; det er udlagte til afgrænsede fiskepladser til erhvervsfiskerne og der optræder nu et enkelt redskabsskur på den nordligste parcel. Resten af området henligger stadig udisponeret, men har tjent som stejleplads men den nordligste del blev benyttet som cirkusplads. Under krigen blev desuden her opført en beskyttelsesbunker ud mod Carlsensvej.

Vestre Havnevej eksisterer endnu ikke som fast vej, kun som et hjulspor.

(Klik for fuld størrelse)

Efter 2. Verdenskrig bliver halvdelen af Vestre Havnevej anlagt som asfalteret vej i fuld bredde mens resten endnu henlå som hjulspor eller grusvej. Desuden foretages nærmer disponering af områdets sydlige del. Den nordlige del henligger stadig som stejleplads for fiskerne foruden den benyttes som cirkusplads.

(Klik for fuld størrelse)

I løbet af 1960’erne sker der forandringer i områdets nordlige del, idet Vestre Havnevej nu bliver fuldt udbygget og ført igennem til Carlsensvej.

I 1961 opføres første del af en store lagerhal på det nordlige arealet mellem Carlsensvej og Vester Havnevej, Carlsensvej 8, – på stejlepladsen og den gamle cirkusplads. I 1966 udvides hallen til den nuværende størrelse. Ved inddragelsen af fiskernes stejleplads bliver den i princippet forlagt til et område uden for Åbassinet – Sandmarksvej, senere ved Hotel Hvide Hus.

Da KMS og Nielsen og Storm fraflyttede området sidst i 1970’erne blev disse arealer ledige. Der blev foretaget en omrokering af skure og huse og fra midten af 1980’erne fik erhvervsfiskerne tildelt det nuværende område mellem Vestre Havnevej og Carlsensvej som ’fiskepladser’.

(Klik for fuld størrelse)

Kort over området ved Åbassinets med nuværende bebyggelse og disposition.

Køge Kommune, 2000.

Køge Kommunes forslag i dispositionsplanen for lokalplanområdet Åhavnen/Carlsensvej.

Dispositionsplan for et område syd for Køge Havn samt bearbejdning af delområder – Køge Kommune, oktober 1999.

(Klik for fuld størrelse)

(Klik for fuld størrelse)

(Klik for fuld størrelse)

Bilag – kopi af artikel fra DAGBLADET 19.1.2000 (Karin Larsen)

(Klik for fuld størrelse)